The Little Mermaid - Creativity Flow & Mindfulness
Her i denne bog er det kendte H.C. Andersen eventyr “Den lille Havfrue” på magisk vis er smeltet sammen med klassisk kreativt broderi.
Denne fantastiske fortælling om den lille havfrue, som ofrer alt for kærligheden, har betaget både børn og voksne gennem flere hundrede år, og nu er en nyudgivelse klar til at introduceret fortællingens forunderlige og eventyrlige verden på ny.
Hvad er specielt ved lige netop denne bog og hvordan kan du få glæde af den?
- Eventyr kan samle familien på tværs af generationer og med et poetisk udtryk og farvespil bringes der nyt liv til den gamle fortælling.
- Bogen er en lille smuk visuel coffee table book med kombination af eventyrfortælling, farverige illustrationer samt “how to do embroidery” og er oplagt som gaveide til familie og venner.
- Håndarbejde har været brugt gennem årtusinder, men selv her i en tid , hvor alt kan laves med maskiner, finder flere og flere glæde ved selv at skabe med hænderne. Gennem bogens illustrationer kan læserne få fornemmelsen af, hvordan dansk kulturarv og nyt design kan forenes til en helhed og dermed binde fortid og nutid sammen.
- Udover eventyret inviterer jeg læseren ind i en verden af mindfulness broderi. Med enkle trin for trin illustrationer, får læserne selv mulighed for at skabe deres egne fantasifulde broderi kreationer
- De abstrakte broderier kan stimulere synssansen og sætte fantasien igang, til glæde både hos børn og voksne, den særlige stemning indbyder til et hyggeligt univers selv hos besøget hos den grumme havheks.
“At rejse er at leve” Skrev H.C. Andersen og det citat kan jeg kun være 100% enig i!
Begrebet at rejse er i min optik meget mere end at rejse ud i den store verden på nye eventyr, for eventyrerne de begynder ofte inde i os selv.
Jeg rejser dagligt ind i en kreativ verden fyldt med tråd og stof i alverdens farver og når nålen bliver ført gennem sprøde silkestoffer eller det bløde uldne filt, så skabes små poetiske udtryk for øjet, min fantasi sættes igang med nye indre billeder, forestillinger og ideer.
H.C. Andersens eventyr Den lille Havfrue er fyldt med små og store øjeblikke jeg har ladet mig inspirere af og fortolket gennem kreativt broderi brugt som illustrationer i en netop nyudgivet bog.
Bogen er på 112 sider og udgivet på engelsk
Kunstavisen udgave 1/2020 har blandt andet skrevet følgende om bogen:
“Der var engang en tekstilkunstner med fuldtidsjob i tøjbranchen, som gik i stå.
Midt i en tango. Krop og sjæl sagde fra overfor en hektisk hverdag.
Så Karenmaria Margareth klippede båndet til otte-til-fire jobbet, og fandt vej til en anderledes livsform, hvor farverigt, kreativt kunstbroderi gav hende nyt fodfæste.
Nu har hun udgivet bogen The Little Mermaid – Creativity Flow & Mindfulness Training, hvor hun inviterer læseren med ind i kunsthåndværkets healende frirum.
En ny stemme
I en række eventyrligt broderede illustrationer til H.C. Andersens billedrige fortælling om Den Lille Havfrue viser Karenmaria Margareth nye poetiske veje for broderikunsten.
Inspirationen finder hun dels i naturen, dels i litteraturen, og i tilfældet her gennem en række unikke undervandsfotos af René Bruno Nielsen, som betød, at hun dristede sig i en ny retning med nål og tråd, mere organisk, mere fabulerende. Altid frigjort fra konventioner i sit formsprog.”
Læs hele artiklen her: Den lille havfrue med nål og tråd