Jeg går afsted
Jeg går rundt, frem, op, ned og tilbage.

Jeg går mod vandet så tit som muligt.

Vandet vi alle er dybt afhængige af for at leve og overleve.
Vandet som er en stor procent del af vores menneskelige krop.

Vandet i bevægelse
langs Københavns havn, Sluseholmen, rundt om Amagers ene runding, ved Tippens pynt og Frederiksberg Haves snoede kanaler.

Det er her jeg går med hele mit sansende væsen.

Jeg mærker vinden blafrer gennem mit hår og berører mit ansigt både blidt og andre gange med mere kraft alt efter vejr og vind.

Jeg lader fødderne kysse jorden og underlaget for hvert eneste skridt og får hele tiden mere jordforbindelse så jeg kan finde mit ståsted.

Mit blik søger vandet, undersøger hvordan det hele tiden skifter farve alt efter vejret, skyerne på himlen samt lyset fra solen morgen, middag og aften.

Jeg studerer vandets overflade, der skifter mellem blide bølgeskvulp, høj søgang og en lind strøm.

Jeg lytter til verden som omgiver mig her langs vandet i storbyen. Et miks af menneskelyde, trafik, både som sejler forbi og fra tid til anden er der kun lyden fra mine skridt og mit åndedræt.

Jeg skaber bevægelse i hele mit system ved gåturene langs vandet.
Jeg løsner op for alt det gamle og fastgroet, som er på tide at udskifte.
Jeg lader tankerne bevæge sig rundt uden at tage overhånd.
Jeg tanker min krop op med ny energi.
Jeg finder en dejlig ro både fysisk og mentalt.
Jeg begynder at smile - livet har stadig noget at byde på.
Jeg får ny inspiration og lyst til at skabe.

Jeg skaber broderi i bevægelse.

Broderi:
*der hænger som prikker i luften
*bevæger sig flygtigt som skyerne på himlen
*hvirvler afsted som krusninger på vandoverfladen
*bruser som blodet gennem alle kroppens årer
*cirkler rundt som livets cyklus - årtidernes skiften - livet og døden - en ny begyndelse
*perler der hænger, som dråberne i luften eller tårerne på kinderne

Bevægelsen sørger for at vandet er i live og ikke ender som stillestående forplumret algetilstande.
Guldstrådene glimter, som solens stråler, det føles eventyrligt.
Bjergkrystallerne fanger lyset i al slags vejr, for lyset er livgivende her i mørket.
Farverne skabt til glæde for sindet, lad dem få humøret til at bobler over af livskraft.

Jeg bevæger mig videre - mod drømmenes mål - vejen er ukendt og ganske snoet.
Men skridt for skridt når jeg frem og oplevelserne undervejs, dem tager jeg med mig som erfaring.

Bevægelsen er sat igang....alt kan ske
- her er en del af det fastholdt i både skarpe og slørede snapfoto's

Tak fordi du læser med,
Kærligst Karenmaria