Blomster symfoni #1

...OG frem fra orkanens øje spirede en blomster symfoni op

...her er helt stille, det er ligesom at være pakket godt og trygt ind i en dyne.
Byens trafikstøj og menneskerne hverdagsliv udenfor kan jeg høre ganske svagt, ellers er det kun lydene af egne knappenåle, som falder på gulvet. Samt nålen og trådens bevægelse gennem den sprøde silke, der danner sin egen form for meditativ musik.

Jeg sidder midt i orkanens øje - en lille plet uden vind og larm - stikker jeg hovedet og fødderne lidt for langt frem, så hvirvler det rundt med ubesvarede spørgsmål.

Hvordan skal dit liv nu se ud?
Hvad skal du arbejde med?
Hvad er dine kompetencer?
Hvad er din forretningsmodel?

Spørgsmålene som suser afsted sammen med alle min egne, gamle, og efterhånden godt slidte overbevisninger, om hvad der er muligt og hvad der ikke er.
Det ene spørgsmål afløser det andet, uden at jeg på noget tidspunkt når at finde et svar til hverken første, anden eller resten.
Tankerne får det mindste bump på vejen, til at vokse op til en kæmpe elefant. Det føles som om hjernen kortslutter, og at det står ud med gnister og stikflammer fra min hovedbund.

Jeg går tilbage til stilheden - orkanens øje - der for mig virker som en lindrende, rolig intermezzo, hvor jeg selv kan slå tonen an.

Mit skrivebord er ryddet, og et projekt fra foråret, som ikke rigtig ville virke, og derfor blev lagt i 'marinade' mellem karteflor og morbærsilke (altså hvis jeg nu skulle marineres, ville disse to ingredienser, kombineret med en tilpas mængde boblende champagne og liflig tangomusik være fuldstændig optimal ;-) ) fundet frem igen.

Ideen udsprang, da hele Danmark blev lukket ned, men hvor naturen heldigvis var fløjtende ligeglad med os mennesker og med sin egen særlige kraft, foldede de smukke, lyse, delikate blomsterblade ud. Det var særligt berusende i år at opleve livet fra træernes grene, og med en indre boblende livsglæde fandt jeg mine smukkeste stykker silkestoffer og de fineste tråde frem og begyndte at forme BLOMSTER.

Nu hvor de spæde kronblade igen kom frem i lyset, kunne jeg pludselig se en helt anden måde at bruge dem på. Ahh, mulighedernes land var og er stadig intakt - hvilken befrielse midt i mørket.

Med nænsom hånd og stille sind fortsatte jeg broderierne i mit kreative rum.

Et rum, hvor der er al den tid som skal bruges.
Et rum, hvor legen med materialerne og processen er langt vigtigere end selve resultatet
Et rum, hvor fantasien får lov at sprudle ubesværet
Et rum, hvor tålmodighed findes i en uendelighed
Et rum, hvor der er grobund og næring til vækst
Et rum, hvor drømme og visioner får lov at finde vej og vokse sig store
Et rum, hvor hænderne får lov at forme i dyb kontakt med mit inderste og hjernen dermed får en tiltrængt pause.

...og frem fra orkanens øje er en lille blomstersymfoni spiret frem til pompøse, delikate, eventyrlige og abstrakte tekstile skulpturer. Her står de med al deres pragt og spreder glæde og håb i mit liv.

Jeg får lyst til at skabe mere, udforske mit håndværks muligheder dybere og måske i større format.

Jeg drømmer om at invitere flere ind i dette vidunderlige, kreative univers gennem ord, billeder og læringsrum.

Jeg ved, at nøglen til forandring og fremdrift - ikke kun for mig, men også mange andre sensitive folk - ligger i kreativiteten og skabelsesprocessen.

Det er tid til at sætte playlisten med Blomsterduetten, Tango og stille symfonier på repeat og finde ro i fordybelsen og forvandlingen her i mit eget intermezzo. Og inden det er tid til at iføre sig gummistøvler og vandtæt frakke, så jeg kan komme igennem orkanens kaos og ud på den anden side.