Fisken og det levende vand.

Kristendom & Kreativitet

Hvad sker der, når en håndarbejdslærer som jeg påbegynder en ny uddannelse? En uddannelse, som er langt mere teoretisk end hvad jeg tidligere har prøvet? Jeg begynder at trække tråde fra det kendte landskab, til det ukendte territorium. Jeg væver og broderer det herefter sammen til et nyt billedsprog og prøver at bygge bro mellem det akademiske og det kreative felt.

Kristendom er et af mine fag på studiet, og her er døren blevet åbnet til et væld af gamle myter, fortællinger og ikke mindst symboler. Jeg er ved at lære at udforske historiernes betydninger, set i et historisk perspektiv gennem eksegese metoden. Det, der i første omgang har fanget min interesse, er de symboler og det billedsprog der er vokset ud af teksterne. Det er fascinerende, hvordan et symbol kan rumme et sprog i sig selv, også især fordi symbolerne er oplagte at bringe ind i det kreative rum, og udfolde det i nye fortolkninger.  

Jeg vil derfor begive mig ud på et nyt og ukendt farvand i et selvstudie, hvor målet er at lære mere om kristendommens historie og kombinere det med kreative udtryk gennem min egen læringsproces.

Fisken som symbol

Jeg starter med en fisker, dog ikke en hvilken som helst, men én ved navn Simon.

“Jesus sagde til Simon: Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker.” (Luk 5,10)

Efter mødet med Jesus ændres Peter Simon’s liv sig drastisk fra at være fisker på Galilæa søen, til at blive en del af de 12 apostle (Hallbäck, G, 2011, s. 626), som nu skal kaste nettet ud for at indfange mennesker og omvende dem til at følge Jesus og hans budskab.

På samme tid sker der en omvendelsen af jøder i og omkring Johannes Døberen. Her foregår der en pagtfornyelse mellem Gud og mennesker inden dommedag. En del af denne fornyelse sker gennem en omvendelsesdåb. (Ibid s. 589)

Jesus og hans forkyndelse tager ligeledes udgangspunkt i denne nye eskalogiske tankegang. Samtidig tilføjes forståelsen af at Jesus også er repræsentant for Gud. Dette kommer til udtryk gennem hans handlinger og fortællinger, som ved dommedag vil udmønte sig i tilgivelse og befrielse. (Ibid s. 589)

I den kristne forkyndelse og med troen på, at Jesus som Guds Messias, blev dåben en altafgørende rituel indgang til den nye pagt (Ibid s. 589) og optagelse i det kristne fællesskab, med troen på treenigheden (Ibid s.150). Troen på Jesus Kristus, og det at han var menneskefisker, blev hos de første kristne bl.a. symboliseret og afbilledet som fisk.(Kastfelt, S, 2020, s. 59)

Fisken blev også brugt som et anagram for Jesus Kristus, da ordet fisk på græsk skrives således: “IXTHYS”
Hvert bogstav kan udskrives, så man får sætningen:
“Iesous Xristos Theous Yios Soter, Jesus Kristus Guds søn frelser” (Ibid s. 59)

Symbolet kunne således bruges både som et billede på Jesus Kristus - den store fisk, og med de kristne i menighederne, som de små fisk (Ibid, s. 59)

Endvidere, blev fisken i oldkirken fortolket som et symbol for dåben. Fiskene i vandet kunne ses som mennesker, der gennem dåbsvandet blev en del af menighederne og derved frelserhistorien. (Ibid, s. 62)

Ambrosius af Milano skulle efter sigende have opmuntret sine dåbskandidater til følgende: “Be a fish, that the water of the world not submerge you-“ samt “Because it can swim not -not drown even in a raging tempest” (Jensen, R.M. 2011, s.262 ) Med henvisning til skabelsesberetningen i 1. Mos 20-22 hvor havets fisk er underlagt Jahve (Hallbäck, G, 2011, s. 206) og som jeg forstår det, at den døbte vil overleve stormen, også efter dommedag.

Kirkefaderen Augustin af Hippo beskrev i mere mystiske vendinger Kristus således: “Christ was understood mystically because he alone was able to live without sin in the depth of mortality as a fish could live in the abyss of the waters” .(Jensen, R.M. 2011, s. 261)

Mystikken og magien henviste en anden af oldkirkens teologer, Optatus af Milet, til i sin fortolkning af fisken. Her ses fisken dels som et dåbssymbol, hvor døbefonten sammenlignes med en fiskedam, og dels bliver den samtidig knyttet til fortællingen om Tobias’ fangst af en magisk fisk i Tobits bog (6-11). Den magiske fisk var ifølge historien i stand til at uddrive onde ånder og at helbrede. (Kastfelt, S, 2020, s. 61)

For at slutte ringen, vender jeg tilbage til Lukas evangeliet, hvor magien findes med Simon Peters storslående fiskefangst efter det første møde med Jesus (Luk 5, 3-8), og igen senere ved bespisningen af de fem tusinde (Luk 9, 13-17), hvor Jesus med en velsignelse mirakuløst bliver i stand til at mætte 5000 mennesker med blot fem brød og to fisk.

Fisken som symbol forgrener sig i denne eksegese fra troen på Kristus og hans særlige evner, til dåbens ritual som en indgang til den nye pagt med Gud. Derfra kan vi fortsætte videre til den magiske fisk i den apokryfe skrift. Og sidst, men ikke mindst, trækkes trådene helt tilbage til skabelsesberetningen, hvor alt liv tog sin start fra og med Guds hånd og ånd.

Jeg synes det er interessant, hvordan et motiv brugt i flere tusinde år stadig indeholder en historie og symbolik! Prøv engang selv at bemærke hvor mange fisk, der er brugt både i kunst og logoer rundt omkring i den kirkelige verden.

Kreativitet med udspring fra Kristendommen

Jeg kan jo kun skrive for mig selv, men netop symboler synes jeg er virkelig inspirerende at udforske i den kreative proces. Nogle er til det skrevne ord, andre sætter farver og former på i billedkunsten, flere bryder ud i sang og bevægelse, mens jeg griber fat i tekstilerne for at danne nye udtryk. I kristendommens gamle fortællinger, er der en overflod af symboler og mange har sandsynligvis overlevet, netop fordi deres enkelhed er blevet formidlet på alverdens kreative måder, alt efter tid og sted.

Min nysgerrighed i denne proces har været at undersøge lidt om, hvordan teoretikerne har beskrevet den kreative proces. Hvordan kan der skabes noget ud af ingenting og munde ud i et kunstværk, produkt eller en ny ide?  

Igennem årtusinde har vi mennesker været nysgerrige på denne proces og prøvet at finde et svar til gåden. De første kirkefædre beskrev det som Guds ubestridte skaberkraft, altså en guddommelig kilde. De gamle grækere tilskrev muserne som den direkte inspirationskilde for kunst og kreativitet. Herfra og i meget grove træk, ændredes forholdet, i perioden fra renæssancen til romantikken, fra at det guddommelig skulle give input til kreativiteten, til at det var mennesket, som et skabende væsen, hvorfra det originale kunne skabes. Dette værende gennem følelser, sanser og intuition. (Hammershøj, L.G 2012, s.34-35)

I starten af 1900tallet udvikler en engelsk psykolog Graham Wallasen en model for den kreative proces. Hans tanker bagved sætter fint ord på hvad der sker. Modellen er opdelt i fire faser “Præparation, Inkubation, Illumination og Verifikation”

I den første fase, Præparationen, begynder man at undersøge et problem og finde løsningsforslag hertil. Dette kan være et langsommeligt arbejde, hvor der studeres og undersøges i flere retninger. Dog ender det tit uden en forløsning og i stedet med stor frustration. (Ibid s.37)

Anden fase, Inkubationen, er den mystiske del af de kreative faser, her hvor man giver slip på problemet og lader underbevidstheden arbejde for sig. Eller hvor man tidligere søgte hjælp hos muserne.

Tredje fase, Illuminationen, er her, hvor ideen former sig så alt står klart og tydeligt. Det kan føles som om at ideen kommer som et lyn fra en klar himmel, men ofte er det tiden inden hvor tankerne har arbejdet i det ubevidste, som ender ud i en kulmination af nye ideer. (Ibid s.38)

I den fjerde fase, Verifikationen, begynder arbejdet med at afprøve ideerne i virkeligheden. Såsom at lave skitser, prototyper, samt finpudse tankerne bag. Det er således et bevidst arbejde, der nu sættes i gang med fuld fokus på udvikling og færdiggørelse. (Ibid s.39)   

I mit kreative arbejde flyder de tre første faser som oftest sammen. De tidlige ideer dukker tit op efter en uventet inspiration, derefter bliver de skrevet eller tegnet ned i en af mine mange notesbøger. Herfra kan der godt gå en rum tid, inden ideerne for alvor begynder at forme sig til noget håndterbart, der kan føres ud i livet. Jævnligt skal der endnu en ny impuls til ideerne i dvale. Denne impuls kan ske på en gåtur, når jeg sidder med strikketøjet, under havearbejde eller måske midt i en tango. Her viser sig nu nye indgangsvinkler, så den kreative proces kan komme et skridt videre.

Det er den skønneste følelse, når kendte tanker og arbejdsmetoder finder sammen til helt nye måder at udtrykke sig på, hvad enten det er i ord, billeder eller tekstile sammensætninger. Sanserne vækkes til live, ideerne kommer til tider væltende ind over hinanden, og alt står stille samtidig med at nye bevægelser sættes i gang.

Denne del af processen er nydelsesfuld og berigende imens jeg er velvidende om, at der ofte dukker udfordringer op i løbet af selve arbejde, så mange af ideerne aldrig bliver færdiggjort, men forbliver i skuffer og skitseform pakket ind i håbløshed. Det er alt en del af min kreative proces.

Fisken i kreativiteten

Fisken i det levende vand. Det er arbejdstitlen for mit tekstile udtryk. Inspirationen fik jeg i undervisningen på mit studie sidste forår. Det velkendte og ukendte stof summede i min tankevrimmel over længere tid, indtil ideen om Kristendom & Kreativitet tog form. Billedet er skabt ved at afprøve billedvævningsteknikker i kombination med enkle broderisting.

Billedvævning er et lige så langsommeligt håndværk som broderi, det giver derfor god tid til eftertanke samt at få min kreative sjæl med i hele arbejdes processen. 

Jeg har brugt en vifte af forskellige garntyper i blå og havgrønne nuancer. Dette miks af farver og tykkelser giver baggrunden en levende overflade. Måske du kan fornemme, hvordan vandet og tangen bølger blidt frem og tilbage? 

Fisken er broderet ovenpå i røde nuancer og med et glimt af guldtråde. Motivet er lavet så enkelt som overhovedet muligt, netop for at gøre den til et symbol, der er let at forstå ved første blik. Farverne er valgt uden brug af nogen former for farveteori eller symbolik, blot hvad jeg intuitivt fandt flot og iøjnefaldende på en harmonisk måde. At arbejde intuitivt i det kreativt rum med frihed til at vælge og fravælge kun udfra det der virker bedst i øjeblikket, er mit omdrejningspunkt for mange af mine værker. 

Billedet her er en kladde som en del af min arbejdsproces. Det kan være jeg med tiden laver rettelser og forstørrer det op til et nyt billedtæppe. Det kan også være at jeg bruger det som afsæt til at arbejde i andre materialer og udtryk, der kan give inspiration til undervisning af børn og voksne.  

Den kreative proces er i mit regi levende ligesom vandet fisken svømmer rundt i!

********

Litteraturliste:

Bibelen (2014). 1 udg., 2.oplag. København: Det Danske Bibelselskab

Hallbäck, G. og Jensen, H J L (2011). 2. udg., 4. oplag. Gads Bibel Leksikon. København: Gads Forlag

Hammershøj, L.G (2012). Kreativitet - et spørgsmål om dannelse. København: Hans Reitzels Forlag

Jensen, R. M (2011): Living Water Images, Symbols, and Settings of Early Christian Baptism. Leiden: Brill

Kastfelt, S (2020): Den tidlige kristne billedverden. København: Forlaget Orbis