Mindful Craft Workshop - didaktisk analyse og planlægning af en undervisningsaktivitet

De sidste måneder har jeg været fordybet i udvikling af et nyt projekt med arbejdstitlen: ’Mindful Craft Workshop’

Teori og inspiration er fundet i Anne Kirketerp’s udvikling af Craft-psykologi, Lene Tanggaards forsking indenfor det kreative felt samt Nikolaj og Didde Flor Rotnes syn på mindfulness i pædagogikken. Alt dette vil jeg prøve at sætte ind og få samlet i Hiim & Hippe’s didaktiske helhedsmodel.

Min problemformulering lyder som følger:
Hvordan kan et undervisningsforløb til stressramte eller ensomme kombineres af Craft-psykologi, kreative processer og mindfulness med udgangspunkt i genbrugsmaterialer?

Kort introduktion af begreberne:

Craft-psykologi:

Craft-psykologi er en betegnelse for det psykologiske, der sker i mennesket ved et passionsbåret arbejde/skabelse af et fysisk produkt. Det vigtigste er, at både aktiviteten og det færdige arbejde føles som belønninger. (Kirketerp, 2020 s. 9 ) Ved bevidst brug af craft-psykologi kan der skabes trivsel for det enkelte menneske, da arbejdet reducerer stress, angst, nedtrykthed og social isolation og i stedet fremmer livslyst, velvære og en tilfredsstillelse ved at fremstille noget nyt til glæde for en selv og andre. (Ibid s. 13-14)

Craft kan defineres på følgende måde: “En mestring af passionsdrevne færdigheder, der resulterer i produkter, som indebærer en form for materialitet” (Ibid s. 18)

Undervejs i det kreative arbejde vil den udøvende opleve at blive opslugt i en fordybelse og selvforglemmelse. Det sker ved, at hænderne er aktive og samarbejde med hjernen til at tænke, føle og sanse. (Ibid s. 22) Dette kan føre til en tilstand af flow, hvor kroppen automatisk producerer dopamin, anandamid og serotonin, hvilket giver glæde og tilfredsstillelse. (Ibid s. 27-28) Ydermere vil der ofte i det kreative arbejde (eller man kan udvælge det bevidst) være repetitive bevægelser eksempelvis i strik og broderi, der går ind og beroliger det parasympatiske nervesystem. Dette giver en meditativ effekt, hvor man kan træne at have fokus på nuet. (Ibid s. 29-30) For at forstærke disse positive effekter er det vigtigt at craft-projekterne har en sværhedsgrad, der ligger lige udenfor nærmeste læringszone, så der er en tilpas genkendelse, men også en nysgerrighed og motivation til at blive udfordret.

Resultatet heraf vil give flere mikrosuccesser og samtidig danne nye synoptiske forbindelser i hjernen og udvide kapaciteten eller holde den igang. (Ibid s. 34-37) Anne Kirketerp, der har forsket i craft-psykologi gennem flere år, har et meget fint billede af en udslået paraply. Paraplyen danner en membran af passion, kompetence, trivsel, samhørighed og autonomi, hvilket kan beskytte/skærme mod negative tanker, stress, uro mm. og dermed fremkalde en eller flere af de ovenstående gode effekter. (Ibid s. 26)

Mindfulness:

Mindfulness kan beskrives som en måde mennesket vil være til stede i verden på. Hvor dennes opmærksomhed er fokuseret på at skabe glæde i nuet med venlighed og indsigt. (Rotne, 2011 s.  13) Gennem åndedrætsøvelser praktiserer man en accept af de tanker og sansninger der dukker op. (Ibid s. 60) Det urolige tankemylder med negative tanker/grublerier er medvirkende til at stress og frustration i en nedadgående spiral, hvilket gør det svært at have overblik og lave en struktureret form for problemløsning. (Ibid s. 49-50)

Gennem mindfulness-praksis er det muligt med en decentrering af sin opmærksomhed ved at skifte sit perspektiv både fra ens egne tanker og følelser, men også andres. Praksissen gør det muligt at øve sig i at ændre sin automatiske reaktion på givne påvirkninger til i stedet at responderer og vælge bevidst i både svar, handlinger og beslutninger. (Ibid s. 48) Dette kan fører videre til en disidentificering fra egne tanker og sansninger. Og ved at observere andres kropssignaler og følelser kan det føre hen imod at føle sig som en del af en større samhøringhed med omverdenen.  Alt i alt giver det en mere nuanceret oplevelse af samværet med andre og i undervisnings regi mellem deltagerne og formidler. Forskning viser, at det en mindfulness-praksis og opmærksomhed kan gøre lærere bedre til konflikthåndtering, lytte til andre samt tage beslutninger der kan føre til bedre læringsmuligheder. (Ibid s. 52)

Kreative processer:

Med kreativitet kan der skabes fornyelse i både lille og stor skala. Kreativitet bygger på fornyelse af tidligere ideer og hvordan kan de blive bedre, mere bæredygtige eller effektive. Og ikke mindst, hvordan ideerne kan omsættes socialt, så andre end idemageren selv kan se fornyelsen. (Tanggaard, 2010 s. 14 ) Lene Tangaards forskning indenfor det kreative felt har udmøntet sig i hendes egen kreativitets model, hvor der er tre bærende elementer i en cirkulær forening og i evig bevægelse.

1: Fordybelse i områdets traditioner
Det er vigtigt med en solid viden omkring det fag man gerne vil udvikle. Et grundfundament og en erfaring at arbejde udfra.

2: Materialernes modstand
Det kreative arbejde indeholde forskellige materialer. Nogle gange er det materialerne der inviterer os til noget nyt og andre gange vil vi noget med de materialer vi har til rådighed. Ofte er der i den kreative proces modstand fra materialet, og det er med til både at provokere og åbne op for nye arbejdsmetoder undervejs. Modstanden er givtig, når den kombineres med fordybelsen og eksperimenteringen.

3: Eksperimentering og leg er en vigtig faktor
Det er i dette rum med tid og mulighed for en udforskende og legende tilgang til ideerne og materialerne at fornyelsen sker. (Ibid s. 15-16

Læringsforudsætninger:

De gode læringsforudsætninger kan ifølge Hiim & Hippe skabes ved at gøre aktiviteterne lystbetonet og dermed gøre deltagerne både motiveret og interesseret for at lære nyt.(Hiim & Hippe, 2003, s.36).  Derudover er det vigtigt at skabe tryghed og god stemning blandt deltagerne. De sociale forholdt vil påvirke trivslen af den enkelt såvel som gruppen. (ibid. s.38-39).

Mennesker bliver gensidigt påvirket af hinanden i de sociale relationer. Derfor er det vigtigt, at både den pædagogiske relation mellem underviser og deltager samt samhørigheden imellem deltagerne er så positiv som mulig, fordi det er med til at skabe det bedste grundlag for trivsel og dermed læring. (Rotne, 2011 s.  20+ 33+ 41) Med fokus på mindfulness praksis hos underviseren kan det være med til at forstå deltagerne i læringsmiljøet og gennem ro og klarhed reflekterer over ens handlemuligheder og eventuelle nye perspektiver i arbejdet. (Ibid s. 41) Samtidig viser forskning at udover tryghed, ro og god stemning, er det lærernes kompetencer, der gør den største forskel i  læringsudbytte hos deltagerne i undervisning. Her gælder det både i forhold til relationer imellem formidler og deltagere, i klasseledelse og i fagdidaktikken (Ibid s. 39)

Deltagerne i disse workshop vil være 10-12 personer fra 35år og op. Som målgruppe vil de være enten stressramte, ensomme eller psykiske sårbare gerne en forhåndsinteresse og kendskab for det kreative interesserede samt materialer og forskellige former for håndarbejde.

Min opgave som underviser vil være at give deltagerne følelsen af at de kreative projekter lykkes. Det kan ske ved at gøre indholdet både meningsfyldt og relevant samt sætte kravene/udfordringerne, så de løfter deltagerne tilpas meget til at de kommer videre (Hiim & Hippe. s 34-35).

Dette kan lade sig gøre ved at skabe en aktiv deltagelse fra eleverne, hvilket vil komme helt naturligt gennem broderi udførelsen, samt give rum for social snak både i undervisningen og i pauserne.

Rammefaktorer:

Set udfra helhedmodellen så er rumforholdene, en tidsplan og ressourcer vigtige faktorer for undervisningens udfald (Hiim & Hippe, 2003 s. 44) Men også lærernes kvalifikationer gør sig gældende her (Ibid s. 47), så det kan være godt med fokus på faglige og pædagogiske forudsætninger til at skabe rammerne og dermed læringsforudsætninger som beskrevet i afsnittet ovenover.

For at skabe de bedste muligheder for kreativ udvikling er det underviserens ansvar at sørge for at skabe rammerne således, at eleverne kan fordybe sig i arbejdet og udforske materialernes kunnen.(Tanggaard, 2010 s.11) Kreativitet kræver tid, da det ikke kan forceres. Derudover er et godt udvalg af materialer og redskaber at ønske til deltagernes udvikling. (Ibid s. 125) Arbejdsrummene skal gerne være zoner uden evalueringer eller hvor noget skal tvinges frem. Kan der skabes en form for frirum, så giver det deltagerne endnu flere muligheder for at lade ideerne udfolde sig i en udforskende spontanitet. (Ibid s. 123)

Med en lystbetonet indgang til undervisningen og med mulighed for et pause-rum fra livets andre gøremål vil ifølge teorierne om craft-psykologi give positiv trivsel. Stimulerende omgivelser såsom den æstetiske indretning, lydene eller mulighed for stilhed kan hjælpe deltagerne til at komme  i flow tiltsand og dermed  lade de ruminerende tanker træde i baggrunden. (Kirketerp, 2020 s. 61)

Til disse workshop vil rammerne være følgende:

• Varighed 8 x 2,5 time incl. kaffepause.
• Lokation kan være menighedssale, biblioteker og klasselokaler. Det vigtigste er at have god plads til at udfolde sig på som giver rum og inspiration til legen, fantasien og det eksperimenterende arbejde. Samt er det vigtigt med så få støjende lyde som muligt, altså ingen baggrunds musik eller åben dør ud til andre fællesrum.
• Materialerne vil så vidt være genbrugsmaterialer til fri afbenyttelse, så selve arbejdet kan blive frit og uden begrænsninger. Dog vil der være mulighed for at tage udgangspunkt i forskellig inspirations og undervisningsmateriale fra underviserens side.

Workshoppen er tænkt som et gratis tilbud for deltagerne, hvor kirkerne/bibliotekerne eller skolerne står for udgifter til underviser, materialer, forplejning og administration.

Mål:

Undervisning og pædagogisk arbejde vil uanset om det hører under love og bekendtgørelser eller ej være rettet mod et mål. Forskellen kan ligge i niveau og indhold, men dog er der et mål i, hvad deltagerne skal have af færdigheder og viden efter et endt forløb. (Hiim & Hippe, 2003 s. 48 )

Denne type workshop vil høre under fritidsundervisning og er derfor ikke underlagt offentlige ordninger eller love i forhold til mål.

Målet med undervisningen vil være baseret på læringsmål, hvor fokus er deltagernes aktivitet og læring. Læringsmålene har jeg inddelt i følgende områder. (ibid. s 51-53)

Vidensmål: Deltagerne skal introduceres til mindful-meditationer, kreative processer og craft-psykologi ved hjælp af øvelser og craft-projekter.

Færdighedsmål: Deltagerne skal lære at arbejde i forskellige materialer og skabe egne udtryksformer. Det er vigtig for craft-psykologiens virkninger, at der bliver et slutprodukt, da det både er motiverende for arbejdet og samtidig giver en følelse af mikro-succes. (Kirketerp, 2020 s. 63).  Produktet skal ses som en del af personlig kreativitet, hvor det mest handler om en oplevelse som personen kan spejle sig i, det kan være relationen til tidligere erfaringer eller kulturen/samfundet man er en del af. (Tanggaard, 2010 s.136) Med den personlige vinkel vil der være fokus på processerne i og fornyelserne indenfor det kreative og formindsker fokus på en til tider rigid produktorientering, der præger den vestlige individualisme. (Ibid s. 137) Underviseren skal være opmærksom på denne fine balancegang i kreative processer og slutprodukter.

Holdningsmål: Deltagerne skal lære at åbne op for det legende element og eksperimenterer med materialernes modstand samt være nysgerrige på hvad craft i genbrugsmaterialer kan.

Indholdet i undervisningen:

Undervisningens indhold vil helt naturligt hænge sammen med de opsatte mål. (Hiim & Hippe, 2003 s.62). Som underviser vil jeg planlægge det på følgende måde.

Til de forskellige craft-projekter og mindfulness øvelser (Vidensmålet) vil jeg til hver gang udvælge 1-2 forskellige teknikker. Dette vil for deltagernes læringsforudsætninger være enkelt og samtidig løfte dem op af læringstrappen. Samtidig vil det give dem mulighed for at eksperimentere med teknikkerne både sammen og hver for sig, efterhånden som der bliver flere teknikker at gøre brug af. Der skal være tid til kreativ fordybelse i hvert modul. Øvelserne fra mindfulness kan være med til at understøtte roen og overskuddet til arbejdet med craft-fordybelse.

Jeg har udarbejdet tre prototyper af lidt større craft-projekter. (Se billederne her på bloggen) Jeg har til hver projekt dels taget udgangspunkt i hvilke genbrugsmaterialer der var til rådighed og hvad deres modstand kunne give mig af muligheder, og dels valgt teknikker indenfor strik, broderi og papirflet der er baseret på de gentagende bevægelser, der beskrevet i craft-psykologien som giver ro og en meditativ følelse. Ideen er, at jeg skal igang med at udvikle projekter i flere typer af materialer og en del lidt mindre tidskrævende oplæg, så deltagerene lettere kan gå igang og få en succes følelse.

Til anvendelse af teknikkerne og arbejde i forskellige materialer (Færdighedsmålet) vil jeg sørge for, en bred vifte af materialer til rådighed fra forskellige genbrugscentrer. Materialerne vil være forskellige i struktur, tykkelse og fibre. Materialerne skal både være lette at arbejde med, men også give den spændende modstand, som kan stimulere kreativiteten. Samtidig skal materialerne kunne kombineres på kryds og tværs. Formålet er at give deltagerne følelsen af at deres arbejde lykkes og herefter kan legen sættes i fokus.

Legen i kreativiteten er for mig som underviser vigtig at give videre (Holdningsmål). For selvom eller måske netop fordi deltagerne er voksne, er målet at finde det indre legebarn frem.

“Verden bliver lidt større, når man leger” (Hammershøj, 2013, s.6)

At lege sammen med det kreative udtryk skal gerne være i en munter stemning og være lystbetonet (ibid s.16) dermed vil deltagerne være mere åbne for det nye og verden blive lidt større.
Dette understøtter craft-psykologiens teori om bedre trivsel netop når udgangspunktet er drevet af passion og lysten til at skabe.

Læreprocessen:

Som undervisningsmetode til en dette forløb vil jeg anvende et miks af modeller. Først og fremmest  mesterlærermodellen (Hiim & Hippe, 2003, s.24). Hvor deltagerne først gennem instruktion bliver guided til arbejdet for efterfølgende selv at blive aktiveret (ibid. s. 86), Undervejs jeg vil gå rundt og hjælpe/opmuntre hver enkelt og dermed give en individualiseret undervisning (ibid. s.88) Forståelsen hos den enkelte og førstehåndserfaring sker netop gennem den aktive handling “Du lærer det, du gør” (ibid. s. 75)

Dernæst med Markis-modellen til stor inspiration.

M-Motivering: At skabe meningsfyldt undervisning er gennemgående både i Markis- modellen  (Hiim & Hippe, 2003, s.85) og i craft-psykologien, hvor det er en vigtig faktor for at komme igang med det kreative givende arbejde. Motivationen skal gerne være indre styret (Kirketerp, 2020 s. 107) Motivationen kan fremmes hvis underviseren selv er kreativ, giver sig tid til fordybelse og eksperimenter med materialerne, da deltagerne som oftets vil lade sig smitte af lærernes forhold til arbejdet. Den faglige ekspertise og mestring af stoffet giver deltagerne motivation og lyst til at lære (Tanggaard, 2010 s. 22-23)

A-Aktivering: At lære er en aktiv proces. Gennem håndens arbejde i de kreative projekter vil både hænder og hjerne være aktiveret. (Hiim & Hippe, 2003, s.86)

K-Konkretisering: Det kan hjælpe på læreprocessen og forståelsen, hvis der er helt konkrete modeller eller opskrifter til rådighed for deltagerne (Hiim & Hippe, 2003, s.88) I dette tilfælde vil jeg udarbejde både prototyper samt opskrifter med billeder og tekst, så det vil være muligt for deltagerne selv at gå igang eller komme videre efter min introduktion.

I-Individualisering: Her handler det om at tilpasse undervisningen så godt til de enkelte deltagere og de dermed får det største udbytte af læringen som muligt  (Hiim & Hippe, 2003, s.88)

Craft-psykologi fokusere på, at deltagerne laver projekter, der er tilpas udfordrende for deres kunnen. Og da deltagerne med størst sandsynlighed vil være på forskellige niveauer kommer den individuelle opmærksomhed helt automatisk ind. Her kan jeg som underviser sørger for at være godt forberedt i mit stof samt udvikle en god mindfulness-praksis, til at understørre og bevare overblikket samt mærke ind i, hvad den enkelte deltager har brug for.

S-Samarbejde: Det sociale miljø og deltagernes samarbejde er en forudsætning for læringsprocessen. (Hiim & Hippe, 2003, s.88) I den pædagogiske relation lærer og deltagere imellem er det lærerens ansvar at skabe et trygt og positivt miljø. Som underviser kan jeg igen gøre brug af en mindfulness-praksis ved at have en stor opmærksomhed på de følelsesmæssige spejlinger, adfærd og kropssignaler der sker. (Rotne, 2011 s. 81) Forskning i mindfulness viser at ved at udvide opmærksomheden på de positive følelser og emotioner, bliver der generet både en sans for samhørighed, det åbner op for kreativiteten samt øger hjælpsomhed. Alt sammen afgørende for et godt læringsmiljø (Ibid s. 33) Med dette udgangspunkt kan samværet omkring craft-projekter være værdiskabende og påvirke samarbejdet på kryds og tværs. Forskningen fra craft-psykologien har vist, at den sociale interaktion der sker i samværet omkring et arbejdsbord kan være en lige så stor og vigtig attraktion som selve craft-projektet. Den positive effekt er således ikke kun succesen ved et produkt, men også følelsen af samhørighed med andre. (Kirketerp, 2020 s. 73-74)

Vurdering:

Efter end forløb vil jeg lægge op til en uformel vurdering og evaluering fra deltagerne (Hiim & Hippe, 2003 s. 95) gennem samtale og spørgeskema (ibid. s. 97). Denne feedback vil danne grundlag for reflektion og udvikling af næste undervisningsforløb eller ligende workshops, hvor der kan arbejdes dybere med den kreative proces eller mindfulness.

Analyse og konklusion:

Der ligger et stort potentiale i at udvikle videre på denne ide. Kombinationen af genbrug, kreativitet og det sociale arbejde er jeg sikker på vil kunne passe ind i forskellige kulturtilbud, hvor der fokus på ensomhed og stress samt undervisningsudbydere indenfor voksne psykisk sårbare.

Det er et utroligt spændende krydsfelt at begive sig ind på og jeg har kun lige berørt krusningerne på et ocean af muligheder. En af udfordringerne er dog at få flettet de forskellige teorier sammen ind under Hiim og Hippe’s helhedsmodel, da der er mange overlap undervejs og noget som vil passe bedre helt for sig selv.

Mit selvstudie vil i den kommende tid fortsætte både indenfor de forskellige teorier samt udviklingen af produkter i genbrugsmaterialer, der kan bruges til både som inspiration og laves til undervisningsmateriale. Dernæst handler det for mig om at komme ud i praksis og få erfaringen i at være tovholder og formidler af denne type workshop. For én ting er at læse og skrive om det, noget helt andet vil ganske sikkert vise sig, når aktiviteterne for alvor sættes i spil. Hvordan det former og udfolder sig? Ja, det kan kun fremtiden vise.

/ Karenmaria 

Litteraturliste:

Hammershøj, Lars Geer. (2013). Hvorfor legen er vigtigere end nogensinde. I: Eyermann, J. Z. & Jørgensen, P. & Winther, J.C (red.)  Leg gør os til mennesker - en antologi om legens betydning (s.6-16). Taulov: Forlaget 55 NORD P/S

Hiim, Hilde & Hippe, Else (2003): Undervisningsplanlægning for faglærere. København: Gyldendals lærerbibliotek

Kirketerp, Anne (2020): Craft-Psykologi Sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk. Hjørring: Forlaget Mailand

Rotne, Nikolaj Flor & Didde Flor (2011): Mindfulness i pædagogikken. København: Hans Reitzels Forlag

Tanggaard, Lene (2010): Fornyelsens kunst At skabe kreativitet i skolen. København: Akademisk Forlag