Sy en salme og skab et stemningsbillede – med inspiration fra Grundtvigs tekster"

IMG_8035-edited

"Sy en salme og skab et stemningsbillede – med inspiration fra Grundtvigs tekster"
-Et didaktisk undervisningsforløb med fokus på fællesskab, kreativitet og mental trivsel

Sådan lyder titlen på min netop afsluttede bacheloropgave.

Efter fire år på skolebænken på Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen
kan jeg nu kalde mig:
Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation.

Det har været fire år med læringskurver i forskellige sværhedsgrader, teori og praksis i skøn forening, nye fællesskaber, små og store udfordringer – og en bred dannelse til brug inden for civilsamfundet.

Tak til alle jer, der har fulgt mig på rejsen – ingen nævnt, ingen glemt.
Samtalerne, krammene, litervis af kaffe i godt selskab, forløsende tangoer og uendeligt meget nærvær har været uundværlige for, at jeg kunne nå helt frem til målstregen.

Nålen med ‘Håbets Due’ er fæstnet på blusen over hjertet, og jeg er klar til at folde vingerne ud og flyve mod nye eventyr, projekter og muligheder.

Herunder kan du se en lille film, der indfanger min bacheloropgave i glimt og nuancer.
En proces, der har været både levende, lærerig og spændende.

Jeg er klat til nye opgaver og stillinger, hvor jeg kan bringe mine kompetencer i spil – særligt inden for formidling, kultur, kreativ undervisning og det menneskelige møde.

Lad os tage en snak, hvis du har noget spændende i støbeskeen og kan se jeg passer ind - jeg drikker kaffe både med og uden mælk.
/Karenmaria