Et vintervæsen

Funklende frostklar som vinterens kulde
– og dog lysfyldt, let dansende i luften.
Vægtløs og yndefuld svæver den om kap med snefnuggene,
der skiftevis daler sagte eller fyger ned fra himlens grånede skyer.

Lyset fanges i perler og prismer og kaster glimt af solens spinkle stråler videre mellem de nøgne grene,
her midt i en af byens baggårde.

Kulden bider stadig,
og mørket ligger tungt,
men blot et strejf af dette fortryllende vintervæsen er nok til,
at januar med ét føles lysere, mere opløftende og håbefuld.

Karenmaria