Påskeblomst -Sy en salme og skab et stemningsbillede

For godt et år siden - altså foråret 2025 - var jeg så småt gået i gang med min afsluttende opgave som Professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation. Allerede på studiets 2. semester, blev jeg for alvor interesseret i at arbejde og fordybe mig i ‘Kristendom & Kreativitet’ som et formidlingskoncept. Jeg blev, i takt med at komme længere ind i forståelsen af kristendommens symboler og fortællinger, grebet af at skabe nye læringsprocesser og give et dybere indblik i kristendommen, ved hjælp af kreativiteten. Gennem det kreative arbejde, kan teori og de til tider abstrakte begreber, blive mere håndgribelige og en form for praksis. Derfor er det med dette afsæt, jeg begyndte at undersøge emne og problemstilling for opgaven.

Vi synger salmerne til gudstjenester, store livsbegivenheder, på højskoler og til almindelig fællessang.

Kan vi i fordybelse af salmerne, og gennem det taktile kreative arbejde, få en dybere forståelse af billedsproget, og dermed også grundpillerne i Grundtvigs kristendomssyn?

Er det med håndens arbejde muligt at lave sin egen gudstjeneste, give Ham storhed gennem det kreative?

Hvordan kan jeg planlægge et længere kreativt forløb, med fokus på at give plads og rum til nye fællesskaber, med inspiration fra Grundtvigs salmer og tanker om livslang læring?

Ting og især sting tager tid!

Først nu er jeg klar til at formidle en del af mine tanker videre (med forskellige teorier som bagtæppe selvfølgelig) og samtidig selv arbejde mig længere ind i selve salmerne gennem det kreative arbejde. 

Trådene væves og syes sammen med ord, stof og fantasi til en ny helhed.

Grundtvigs salmer og billedsprog

Grundtvig er omdrejningspunktet for denne opgave, og dette afsnit er et kort oprids af hans tilgang til salmerne og hans formidling af den kristne tro.

Grundtvigs var utilfreds med den autoriserede salmebog fra 1798, der blev brugt i hans samtid, og mange af hans samler blev lavet som en protest. Han mente, at den var mest velegnet til læsere med høj dannelse. I stedet ønskede han en fornyelse af salmerne og deres kommunikationsform ved at levendegøre teksterne, så de kunne ramme den store gruppe af kirkegængere - Almuen. Grundtvig arbejde med at skabe en salmebog, hvor menigheden i fællesskab kunne udtrykke sig, og  med sangen naturligt og levende kunne give udtryk for deres kristne tro (Solten, 2014, s.231-233).

Datidens kristendoms forestilling var fornuftbaseret og henvendt til voksne. Og med verdensbilledet at tilværelsen på jorden var uden nogle former for fortryllelse. Dette hang sammen med, at  kristendommen skulle forenes med oplysningstidens rationalistiske tankeform, derfor var alle eventyrlige væsner og mirakler blevet fjernet fra både salmer og fortællinger. Med sine salmer ville Grundtvig nyskabe dette billede og forestilling (Baunvig, 2022, s.206 +210).

Grundtvig så salmerne som folkesange, der både kunne rumme og udtrykke det “Guddommelige - Høie og det Menneskelige - dybe”. Salmernes poesi vil dermed kunne skabe en nærhed mellem det fjerne/åndelige og det jordiske liv. Alt sammen med det levende ord og den vekselvirkning, der sker i gudstjenesten, mellem skabelsesordet og menighedens genlyd (Solten, 2014, s.234). Sangen - så han som menighedens sprog - et poetisk udtryk for Gudsordet, der med ånden kunne udtrykkes i Fadervor og Trosbekendelsen (Ibid. s.238). Det var Grundtvigs overbevisning, at Gudsordet kunne forbindes direkte til hjertet og derfor integrere troen deri gennem lovsang og bekendelse. Med andre ord, så kunne det enkelte menneske indre afspejles og dermed udtrykke relationen til Gud via salmesang - hjertets tro (Ibid. s.239). Med jævnlig salmesang, kunne menigheden tillære sig at leve et ‘kristen-himmelvendt’ liv gennem dagligdagens erfaringer og et poetisk bibelsprog (Baunvig, 2022, s.213).

Grundtvig skrev salmerne, så de kunne skabe klare billeder for det indre blik samt gode historie. Indholdet var baseret på de bibelske tekster, men også fyldt med magiske handlinger, de utroligste væsner og fortryllende fortællinger, som ifølge Grundtvig også var en del af kristendommen (Ibid. s.211).

Derfor kan vi den dag i dag læse hans tekster og opleve de jordnære beskrivelser af f.eks. planter, dyr, himlen, solen og stjernerne samt især menneskets tunge og hjerte. Alt dette i fin forening med engle, helligånd og guddommelig storslåethed.

Grundtvig har med sine salmer givet udtryk for et lyst livsbillede og et smukt efterliv. Han ønskede at give menigheden inspiration til at fortolke deres jordiske liv som både underfundig og fantastisk, men også som en beskyttelse mod datidens voksende naturalisme. Noget vi måske stadig kan have glæde af i nutiden - at lade hans salmer tryllebinde os (Ibid. s.215+217+218)!

Salmerne har med sit poetisk historiske billedsprog haft stor folkelig gennemslagskraft både i hans samtid og efterfølgende (Solten, 2014, s.223-225). I dag er 1/3 af salmebogen Grundtvigs tekster (Baunvig, 2022, s. 206), så hans ord er i den grad stadig nærværende og i live.

Metodeafsnit:

Craft-psykologi

Anne Kirketerp, forfatter til Craft-Psykologi, har gennem flere år, forsket i de sundhedsfremmende effekter, der er ved håndarbejde og håndværk. Gennem dette arbejde har hun udviklet begrebet craft-psykologi. Hun har skabt et sprog for et område, der ikke tidligere har været belyst, og dannet et anerkendt værktøj, til at fremme trivsel ved at bruge hænder og kreativitet, både alene og i samvær med andre (Nissen, S. Ø, 2025).

En helt kort beskrivelse at craft er følgende: “En mestring af passionsdrevne færdigheder, der resulterer i produkter, som indebærer en form for materialitet” (Kirketerp, 2020, s.18).

At arbejde med craft, drevet af en indre motivation, er med til at fremkalde sundhedsfremmende effekter. Når en aktivitet har fuld autonomi, samtidig med at man gør brug af dine kompetencer, vil det give ro og et nærvær. Dette vil vise sig som noget af det første i processen, fordi man bliver opslugt af noget, der giver mening og værdi. Det er især ved at arbejde med rytmiske, repetitive bevægelser, eksempelvis broderi, at en ro i nervesystemet kan opnås, og derved en kontrol over sin opmærksomhed. Udvides arbejdet til noget, der er tilpas svært, hvor man skal øve sig, lave fejl, og fordybe sig, da kan en selvforglemmelse og et flow finde sted (Nissen, S. Ø, 2025). Dette sker når hænderne er aktive, og samarbejder med hjernen. Dermed skaber man helt naturlig en symbiose mellem at tænke, føle og sanse (Kirketerp, 2020, s.22). Derfra kan handlingen føre til en tilstand af flow, hvor hele kroppen automatisk producerer dopamin, anandamid og serotonin. Kemiske signalstoffer, der udløser glæde og tilfredsstillelse (Ibid. s.27-28). Til at forstærke de positive effekter af craft-psykologi, skal man give craft-projekterne en sværhedsgrad, der ligger udenfor nærmeste læringszone. Dette vil give en tilpas genkendelse, men også motivation til at blive udfordret. Resultatet af alt dette, vil give mikrosuccesser, hvilket vil danne nye synoptiske forbindelser i hjernen (Ibid. s.34-37).

Craft-psykologi kan bruges som en bevidst metode til at skabe trivsel for den enkelte. Man kan altså gennem det kreative, håndværksmæssige arbejde, fremme både livslyst, velvære og tilfredsstillelse, i takt med at man selv fremelsker og skaber noget nyt. Det færdige resultat, som kan være i form af et produkt, kan være til glæde for én selv, såvel som til andre (Ibid. s.13-14).

Sker det kreative arbejde i et fællesskab, da vil der være mulighed for at opnå samhørighed og gøre samværet lettere. Omdrejningspunktet er her et fælles tredje, og samtalerne kan i dette fællesskab, opstå naturligt når der arbejdes med et emne, hvorefter dialogerne kan udvikle sig til dybere og personlige samtaler. Stilheden, der ofte opstår imens man er koncentreret og hænderne arbejder, vil danne en naturlig tryghed. Et sådant udgangspunkt, vil være med til at gøre det lettere for den enkelte at møde op til fællesarrangementer, da de sociale spilleregler hverken er forcerede eller komplekse. Der sker automatisk en forbundethed mellem noget og nogen (Nissen, S. Ø, 2025).

Begrebet craft-psykologi er dermed en betegnelse for det, der sker psykologisk i mennesker, ved skabelse af et fysisk produkt, når engagementet er passionsbåret, og det færdige produkt, efter processen, føles som en belønning for den enkelte (Kirketerp, 2020, s.9).

Indenfor mit eget arbejde i det kreative felt, er denne teori grundlæggende, og samtidig passer det overens med denne opgaves ønske om at skabe en aktivitet med fokus på trivsel, glæde og en god form for samhørighed blandt deltagerne. Derudover, er der en fin tråd fra disse forskningsresultater og til kirkernes diakonale arbejde. Her tænker jeg specifikt på spirituel diakoni, som Nissen beskriver ved, at sanserne bliver aktiveret og deltagerne har mulighed for at lade sig berøre og dermed kan diakonien blive inkluderet. Sanserne kan skabe et rum, hvor sammensmeltning mellem det åndelige og materielle kan finde sted, og derved give mennesket en dybere forståelse af skabelsestanken og en fremtidig verden med håb (Nissen, 2015, s.94-95).

Kreative processer

Jeg vil fremhæve nogle af Lene Tanggaards teorier som jeg ser relevante i forbindelse med min målgruppe - voksne. Lene Tanggaard er forsker i kreative processer til både børn og voksne.

Kollektiv kreativitet er et begreb, der har fokus på, at (gen)skabe fællesskaber, hvor deltagerne får mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter, der inkluderer alle, uanset forhåndskendskab til emne og teknik. Giver vi plads til dette, indenfor trygge rammer, får kursisterne en platform til at udvikle deres egen kreativitet og ressourcer (Tanggaard, 2025, s.23). Med det kreative arbejde, kan deltagerne gennem fordybelse, reflektion og praktisk arbejde, få fornemmelsen af at være i stand til at skabe noget nyt med mening. I tillæg opleves glæden ved at samskabelsen foregår i fællesskab (Ibid. s.28+29). Arbejdet sker gennem talrige gentagelser indenfor et felt og læringsrum, hvor det er tilladt at fejle, prøve igen og få feedback fra fællesskabet (Ibid. s.61-62). En model for kollektiv kreativitet, har ifølge Lene Tanggaard fire områder, som tilsammen udgør en god platform for processerne. Som underviser kan modellen bruges, som et værktøj til at planlægge og selv reflektere over, hvordan de bedste kriterier skabes for og i det kreative rum.

1: Forudsigelighed og tryghed Ved brug af enkle rammeforudsætninger, tryghed og forudsigelighed, i undervisningen, giver formidleren plads til, at eleverne tør bevæge sig ud af sine komfortzoner, og herved ind i næste læringszone. Eleven vil her tænke ud af boksen, improvisere, fordybe sig og eksperimentere. En formidler med egen faglig engagement og nysgerrighed, vil motivere eleverne yderligere, til at bevæge sig endnu længere ud i det nye og ukendte (Ibid. s.56-58).

2: Æstetisk praksis og kropslig kunnen Gennem sanselig og følelsesmæssige erfaringer med omverdenen, kan man med sit stof, skabe sine egne udtryk. Det kan være alt fra tekstile materialer eller kroppen i musikken, men fællesnævneren er, at vi lærer gennem det vi handler på og derved formgiver vores udtryk (Ibid. s.59-60).

3: Læringsglemsel Dette begreb, kan kobles sammen med selvforglemmelse, tidligere nævnt i craft-psykologi, hvilket beskriver den stilstand, hvor man er tilpas optaget af skabelsesprocessen, at man glemmer sin egen læringssituation. Processen er så altopslugende, at tid og sted forsvinder, og man psykologisk kommer i en tilstand af flow, noget psykologen M. Csiksgentmihalyi slog fast i 1980’erne (Ibid. s.63-64).

4: Fordybelse og genbrug Fordybelsen er her tænkt som, at vi skal huske at fordybe os der, hvor vi kan gøre brug af tidligere erfaringer og bruge disse som byggesten til noget nyt. Det kan være både læringserfaringer, men også kendskab til materialer, som kan afprøves på ny, gemmen en legende og kreativ tilgang. Ved at være nysgerrig på verden og lade en ny verden åbne sig, kan vi i fællesskab bevæge os mere sikkert ind i en ukendt fremtid (Ibid. s.56+66).

Jeg vil afslutte dette afsnit med et citat, som giver et fint helhedsindtryk det kreative, æstetiske arbejde og leder videre til ‘Læring med kroppen først’:

“ En æstetisk læreproces er en læringsmåde, hvorved man via æstetiske mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden” (citat: Austring & Sørensen, 2022, s.107).

Læring med kroppen først

Kjeld Freden, forfatter af bogen Læring med kroppen først, henvender sig i sin bog til børns læring. Jeg vil i dette afsnit beskrive nogle af de fordele, forskningen beskriver om at bruge kroppen til læring, og argumentere for, at der i høj grad er en overensstemmelse med voksnes læring, i særdeleshed i dette projekt.

Ifølge Kjeld Fredens handler æstetik læring om, at individet, gennem kropslig erfaring med både aktiviteter og i samspil mellem sanserne, får mulighed for en forståelse og læring af ny viden af den verden vi befinder os i. Da hjernen er et multimodalt netværk, vil indtrykkene fra omgivelserne gennem bearbejdning, bevidst og ubevidst, hele tiden prøve at skabe et helhedsbillede (Fredens, 2018, s.171-172). Ved at aktivere de forskellige sanser gennem en inaktiv tilgang, hvor der arbejdes med forskellige sprog, såsom dans, tegning og musik, vil læringen ske både med gestikken, hænderne og det talte musiske sprog. Det kunstneriske arbejde giver altså sanserne og kroppen en mulighed for at opnå en større forståelse for et emne, og derfra til at udtrykke sig både verbalt og nonverbalt (Ibid. s.169).

Læring udvikles med kropslige erfaringer, hvilket gør, at den personlige udvikling kan næres og styrkes, til forståelse af abstrakt tænkning og ukendte begreber. Der bygges hele tiden videre på en konstruktion af allerede eksisterende viden, både kropslig og mentalt, og med denne opmærksomhed er der grobund for at optage ny viden. Til at understøtte læringsprocessen, har sociale relationer en stor påvirkning. En del af læringen sker ved at imitere andre og ved kollektiv vidensdeling (Ibid. s.159+161). Dette passer godt ind i denne opgaves kontekst, dels at undervisningsforløbet foregår i et fælles rum, med fokus på det sociale. Og dels, at deltagerne, som voksne, har gjort sig en del livserfaringer, der herved kan deles. Undersøgelser har vist at fælles musikaktiviteter, giver dybere mulighed for at forbinde sig med omverdenen. Færdighederne gennem musikken, overføres til andre aktiviteter og indgår i sociale relationer. Mennesket er et socialt væsen og derfor lærer vi gennem hinanden - læring i fællesskab (Ibid. s.36-37+67).

Kristendom og pædagogik for voksne

Målgruppen for dette undervisningsforløb er voksne, derfor vil jeg nu kigge på, hvad man som underviser skal være opmærksom på, for at skabe de bedst mulige rammer for læring.

Voksne vil altid have erfaringer, meninger og kompetencer med sig, hvilket som underviser er vigtigt at være sig bevidst om i mødet med deltagerne. Både deres personlige og faglige forudsætninger skal tages med i planlægningen, for at opnå en god gennemførelse (Wahlgren, 2018, s.47). Desuden er det vigtigt, at deltagerne i forløbet, får en oplevelse af, at de kan noget - uanset hvor meget eller hvor lidt. Forskningen viser, at man lærer bedst og mest ved at bygge videre på en kompetence og erfaring (Ibid. s.48). Denne tilgang kaldes erfaringspædagogisk. Ved at inddrage de voksnes handlingsorienterede erfaringer, skabes der motivation og en aktiv deltagelse, hvilket er medvirkende til meningsfuld læring. For at deltagerne får denne følelse, kan underviseren give plads til, at de får taletid og at der bliver rum til erfaringsudveksling på tværs, dermed synliggøres deres viden. Dog skal man være opmærksom på, at samtalerne holder sig indenfor emnet og ikke stikker af i en anden retning (Ibid. s.58+59).

Denne proces kan deles op i flere delprocesser - fra erfaringsudvekslingen, til videns tilknytning og sluttelig handlingsorientering (Ibid. s. 60). Ved at skabe en kobling mellem erfaringer og ny viden, bliver deltagerne aktive og derved mere engagerede. Ved brug for refleksion og bearbejdelse, oparbejdes en mening og oplevelse, til nye kompetencer. Dette styrker læringsprocessen, og giver bedst mulighed for at videreudvikle sig (Ibid. s.64+67+69).

Medvandring, det er den helt korte benævnelse Johannes Nissen bruger om religionspædagogik. Heri ligger tanken om, at mennesker sammen kan skabe formidling, forståelse og dialog om det kristne budskab af tro, håb og kærlighed. Læringsprocessen vil dermed ske på en fælles rejse (Nissen, 2014, s. 291). Med inspiration i kristen sjælesorg, hvor det at gå et stykke sammen af Guds vej, gør det muligt at skabe plads for tro, håb og kærlighed.

Set fra en pædagogisk vinkel, er der tre aktører, som i samspil skaber didaktikken - en lærer, deltagere og et fagområde. Underviseren har to roller i denne tilgang, både at være formidler af budskabet/faget, samt at være medvandrer. At være medvandrer gør, at underviseren ikke nødvendigvis er ekspert indenfor faget, men giver plads til at deltagerne kan bidrage med deres erfaringer, tro og tanker. Medvandreren kan også give modspil således at nysgerrighed, undren og refleksion bliver aktiveret hos alle deltagerne. Det er en dialog med spørgsmål og samtale, hvor begge parter kan lære noget af hinanden. Selve indholdet kan formidles med forskellige virkemidler (Ibid. s.292-294).

At se læringen som en rejse, er dels taget ud fra de mange rejser, der bruges i Biblen. Det gælder både fysiske rejser i fortællingerne, hvor personerne via en fælles rejse lærer noget nyt, erfaringer deles og derved opstår nye indsigter. På samme måde kan vi moderne mennesker, ses som nomader, der i søgen efter vores livsmål, er på en livslang læringsrejse om at finde vores identitet (Ibid. s.288). Mødet mellem deltagere og underviser, er en ligeværdig samtale med levende vekselvirkninger af formidlingsgreb, indhold og deltagernes livserfaringer - dette er en vigtig forståelsesramme, når der arbejdes med kirkelig voksenundervisning (Ibid. s.266-267). På denne rejse og mødet mellem mennesker, beskriver Nissen også forskellige dimensioner indenfor religionspædagogik.

Jeg vil især forholde mig til den praktiske og rituelle del, hvor man gennem gentagne, regelmæssige handlinger via et symbol, kan opnå ny indsigt. Her nævnes fx. en gudstjeneste. På det mere emotionelle og oplevelsesmæssige plan, kan man gennem sanserne og de æstetiske udtryk opnå nye meningssammenhænge. Ligeledes er der den sociale dimension, at man indgår i et fællesskab og kollektiv (Ibid. s.25). Disse begreber er grundpiller i denne opgave. De kommer til udtryk gennem salmer, i kristendommens billedsprog og ved deltagernes brug af kreativitet og symboler. Med æstetiske læreprocesser kan man erfare og udtrykke sig, og derved skabe tekstile billeder, som et visuelt symbol i deltagernes egne indre gudstjeneste.

Påskeblomst

Selve oplægget til undervisningsplanlægningen vil jeg beskrive på et senere tidspunkt (hvis du er nysgerrig, så kontakt mig endelig da det er klar til brug!), i dette skriv vil jeg i stedet beskrive mit kreative arbejde med inspiration i Grundtvigs kendte salme: “Påskeblomst! hvad vil du her?”

Testen skrev Grundtvig i 1817 i første omgang til hans eget tidsskrift Danne-Virke for i 1837 blive gendigtet og en del af hans salmesamling ‘Sang-Værk’ for sluttelig at blive en del af ‘Den Danske Salmebog’ i 1957 efter yderligere redigering.

Med salmen forbinder Grundtvig opstandelsestroen med det danske forår. Op af den kolde golde jord dukker bondeblomsten - påskeliljen - himmelstræbende frem. En blomst der i samtiden ikke blev regnet for noget, ligesom Jesus ikke var det sandsynligste valg på en frelser-skikkelse i hans samtid. (Gade, 2010, s.15+16+20).

Det er en tekst, der er fyldt med dramatik om Jesus genopstandelse og samtidig indbyder til diskussion, vil Jesus genopstå? Der er tvivl og vantro til den kristne forkyndelse fx i linjen ‘Er vor prædiken ej tant’ og rækken af spørgsmåle fortsætter indtil sjette strofe, hvor troen eksploderer: ‘Ja, jeg ved, du siger sandt: Frelseren stod op af døde!’ (Ibid 16+20+22+23).

 Der er i teksten en bevægelse fra undren - tvivl til glæde over opstandelsens budskab. Og ligesom påskeblomsten hvert eneste år bryder frem og folder sine kronblade ud, er påsken en gentagelse af Jesus opstandelse. (Højskolesangbogen, 2026)

Du kan læse teksten og lytte til melodien her: https://www.folkekirken.dk/tro/salmer/paaskeblomst-hvad-vil-du-her

Med denne ultra korte gennemgang af salmen kan det kreative arbejde begynde.

Brainstorming - fra salme til ideudvikling

Her har jeg valgt at skrive 15-20 ord fra salmen på små stykker papir, og derfra ende ud med de tre vigtigste ord. Disse ord danner grundlag for en brainstorming på et blankt papir, her det en kombination af at skrive og tegne med både farver og/eller med kuglepenne. Kombinationen af fordybelse, genbrug af materialer samt tryghed og struktur fra Lene Tanggaards kreativitets model, giver plads til at lege med ord og tanker.

Collage - ord bliver til motiv

Tid til at slippe fantasien og legen løs - det er en vigtig del af den kreative proces. Ved at gøre sine indtryk til et udtryk, kommer de æstetiske læreprocesser i spil. Legen kan være medvirkende til at styrke passionen og lysten til at skabe, og dermed sættes craft-psykologiens teori om bedre trivsel i gang. Strukturen er nu lav, men med de indledende øvelser er målet, at det føles trygt og godt at komme i gang med en collage, uanset hvilke erfaringer man har på dette område. Jeg arbejder i materialer med forskellige strukturer, tykkelse og fibre. Nogle lette at arbejde med, mens andre kan give en spændende modstand som stimulation af kreativiteten. Igen ud fra Lene Tangaards teorier for kreative processer.

Stemningsbilleder - salmen får et tekstilt udtryk

Med dette indledende arbejde er jeg klar til selve det tekstile arbejde - broderiet. Det er en langsommelig proces og tidskrævende proces, men netop her er der mulighed for at fordybe sig i salmens ord og skabe et tekstilt billede.

Baggrundenen er små stykker stof quiltet sammen med almindelige forsting, det skal her forstille jorden der stadig er kold og gold efter vinteren. Der er kun lidt farve fra efterårets blade og enkelte halvvisne græsstrå.

Ud af baggrunden og op af jorden bryder påskeblomsten frem. En blomst syet i flere lag silke og blonde - en tragt formet således at den er strunk og stolt omgivet af bløde blomsterblade,  til trods for en status som en simpel bondeblomst.

Konklusion

Det var min egen nysgerrighed på Grundtvigs salmer, der sporede mig ind på problemformuleringen. Undervejs i projekt har jeg selv været igennem teorierne – også praktisk, det har givet inspiration, motivation og reflektion til udarbejdelsen af projektet. Der ligger nu et fyldigt kirkehøjskole projekt klar i skuffen, hvor deltagerne med det kreative arbejde, læring gennem kroppen og med fællesskab som omdrejningspunkt kan lære Grundtvigs samler for første gang eller på ny. 

Mit første færdige broderibillede er nu klar til at blive vist frem og hvem ved hvornår jeg får muligheden for at formidle selve undervisningsplanerne lade dem udfolde sig i praksis? Indtil da vil jeg selv arbejde videre med at ’Sy en salme og skab et stemningsbillede’, der er tekster nok at gå i gang med!

Tak fordi du læste med
/Karenmaria 

Litteraturliste:

Austring, Bennyé D. og Sørensen, Merete ( 2022) 1 udg., 10.oplag: Æstetik og læringgrundbog om æstetiske læreprocesser. København: Hans Reitzels Forlag

Baunvig, Katrine F. (2022). Den tryllebindende Grundtvig I: Martinsen. Lone K (Red.), Den stor mand. Nye fortællinger om Grundtvig (s. 202-219). København: Gads Forlag

Fredens, Kjeld (2018)1 udg., 3.oplag: Læring med kroppen forrest. København: Hans Reitzels Forlag

Gade, Kåre (2010): PAASKE-BLOMST. København: Kristeligt Dagblads Forlag

Højskolesangbogen (2026, 1.april). Påskeblomst! hvad vil du her?:  https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/o-r/paaskeblomst-hvad-vil-du-her

Kirketerp, Anne (2020): Craft-Psykologi Sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk. Hjørring: Forlaget Mailand

Kristiansen, J. K & Nissen, S. Ø (redaktør). (2025, 1. maj). Craft-psykologi i arbejdslivet med Anne Kirketerp [Podcastepisode #46]. I: Træn Trivslen. Buzzsprout.com. https://traentrivslen.buzzsprout.com/2191576/episodes/17027069-46-craft-psykologi-i-arbejdslivet- anne-kirketerp?t=0

Nissen, Johannes (2015): Diakoni og menneskesyn. Frederiksberg: Aros Forlag

Nissen, Johannes (2014): Medvandring - indføring i teologisk religionspædagogik. Frederiksberg: RPF

Solten, Therese B. (2014). Salmen I: S. Auken & C. Sunesen (Red.), Ved Lejlighed. Grundtvig og genrerne (s. 223-246). Hellerup: Forlaget Spring

Tanggaard, Lene (2025): Kollektiv kreativitet. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag

Wahlgren, Bjarne (2018): Voksenpædagogik. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag