Kunsten at de finde hverdagens smukke øjeblikke

Klassisk Kreativt Broderi - Lilje

En tirsdag i februar – Iværksætteren a la Brodøsen er taget ud af København for at få luft under vingerne i mere end én forstand. Det er tid til at blive løftet ud af den trygge hjemlige kasse og vokse både som menneske og forretningskvinde med en workshop, der sætter ild til hele systemet.

Jeg arbejder koncentreret fra tidlig formiddag til et godt stykke hen efter frokosten – ivrig og pligtopfyldende, som jeg trods alt er opdraget til, følges opgaverne til punkt og prikke.

Hjernen og følelserne udfordres på skift, det er en del af processen, men på et tidspunkt kan jeg ikke rumme mere og da næste opgave er at gå en tur udenfor i de skønneste omgivelser, ja så kommer rebellen frem og overtaler i løbet af nul komma fem fornuften til at pjække og istedet bare

  • NYDE solens varme stråler i ansigtet
  • PLUKKE modne vintergækker
  • gå på EVENTYR i de spændende smukke lokaler vi er omgivet af

Det er som at træde tilbage i fordumstid på denne kro.

Ilden buldre godt i pejsen, jeg kan mærke varmen derfra og lytter til brænde knuderne knitren når flammerne får ordentlig fat.

Ahhh, jeg sætter mig godt til rette i sofaen lige foran ilden og lader min krop synke dybt ned i den. Hovedet lænet tilbage på ryglænet og øjenene kigger direkte op i loftet, hvilket er malet stål blå og har de smukkeste stuk blomsterranker til at omkranse en lysekrone, der er en prinsesse værdig.

Flammerne fra de levende lys rundt omkring i lokalet reflekterer i lysekrones prismer og kaster stråleglans rundt på væggene – det er SÅ smukt som et eventyr!

I mine tanker kan jeg høre en smuk klaver sonate, imens jeg drømmer om et køligt glas champagne – det vil passe godt på sådan en helt ualmindelig tirsdag.

Midt i tankevrimlen fanger mit blik en vase fyldt med overdådige hvide liljer.
Jeg bliver fuldstændig betaget af deres skønhed og mærker straks på deres bløde glatte blade – det føles som den fineste silke –
Blomsternes duft er sød og forførende, så jeg bliver nød til at stikke næsen helt ned i midten af liljerne, vel vidende at snudens spids bliver pudret orange og jeg vil sige atju så højt, at fortryllelsen vil ophæves…..

21 dage med Broderi fortællinger – del 8

Kunsten at finde hverdagens smukke øjeblikke OG tage dem til sig!

For hverdag er fyldt med små magiske stunder, de kan gemmes inderst inde eller laves til broderier.

Jeg er VILD med at finde disse øjebliks billeder og bruge inspirationen til sanseligt broderi med få enkle sy teknikker.

Hvad jeg også er vild med er at LÆRE DIG at brodere, så du kan sy egne finurlige fortællinger og overdådige blomster - følg med i webshoppen og se hvilke muligheder for undervisning der er lige her og nu.

Blomstrende hilsner fra Karenmaria