Alle piger er VILDE med sømænd…

Især når de går i land iført deres reneste sæt tøj,
håret sat i form og diskret oversprøjtet fra top til tå med duft som en gentleman.
……De kan jo ikke gøre for, at de har charme….
Pigernes knæer blødgøres – fornuften fordufter ud i det blå og og hjerterne smelter….
Når skibet igen sætter kursen mod nye farvande,
så er pigehjerterne sat i brand,
fyldt op med håb om snarligt gensyn og en længsel efter mere….
Som tiden går visner håbet
– længslen forsvinder og kun et svagt minde er tilbage…..
21 Broderi fortællinger – del 11 – Kunsten at FORFØRE
Det er ikke kun sømænd (jeg tager lige alle over én kam) der mestrer denne kunstform,
Alle vores sanser elsker at bliver forført
MUSIK åbner op og går direkte ind til følelsernes verden….
MAD lavet med kærlighed kan dreje hovedet på enhver (især efter maden..)
DUFTen af en kvinde, en blomst eller en whisky, ord er overflødige…
BILLEDER – de fanger og fastholder beskuerens øjne, provokerer og fornøjer måske på samme tid….
Dagens inspiration er fra hjørnet af et billede jeg sad i rum med den anden dag.
Et ældre maleri i romatisk stil, hvis motiv er en sejlbåd på vej mod en ny havn.
Jeg lod mig forføre af farverne, der i deres blå grå toner talte til mig, mens motivet fangede min interesse.
Jeg begyndte at nynne sømændsviser imens ideerne piblede frem…..
– lad mig prøve at tegne solens glimt i vandet, båden og dens skygge.
Tegne med nål & tråd, bare sådan for sjov
– for broderi er et frirum for mig til at eksperimenterer med et miks af stof, garn- og stingtyper.
Det har været en hyggelig dag ved arbejdsbordet, men jeg må igen konstatere: at broderi tager den tid broderi har brug for.
Det er umuligt at skynde sig at lave et helt billede…tsk tsk, hvornår mon Brodøsen erkender dette?!
Jeg har brugt:
- Amager syning i frihånd til lysglimt og bådens skygge i vandet
- Båden er i silke applikeret på med Tungesting
- Bådens træ på siden er lavet med Nedlagt syning ovenpå silken.
Der er stadig en del timers arbejde til mit eget lille sømandsbillede er færdigt, så jeg sætter flere viser på anlægget og gang i livets bølgegang.
God lørdag aften
Karenmaria
Categories
- Nyheder (12)
- Broderi fortællinger (94)
- Tanker midt i en forandrings tid (30)
- Eventyrlig broderi med Nattergalen (10)
- Eventyrlige broderi med den lille havfrue (13)
- 21 dage med broderi fortællinger (18)
- Brodøsens sommerpostkort (13)
- Broderi stilleben (16)
- Brodøsens julefortællinger (10)
- Postkort fra Brodøsen (4)
- Kristendom og Kreativitet (1)
- Craft-psykologi og æstetiske læreprocesser (3)
- Papir Pynt i genbrugsmaterialer (1)