Her kommer BRODØSE med forår’s KOST & SPAND…

Klassisk Kreativt Broderi - Mandala broderi

Min datter har sagt det til mig længe:”Mor, det RODER!” Men først i formiddags gik det rigtigt op for mig, at nu var det på HØJE tid at kigge broderigarnerne efter i sømmene…

På mest mystiske vis har de løse ender forviklet sig fuldstændig ind i hinanden her i broderi- kampens- hede?!

Så Brodøsen måtte stifte sytøjet ud med støvekost og ordenssans….og vikle garn op. Der er til mange timers udredning….🙂

At rydde op og gøre rent i den ydre verden giver for mig samtidig en ny orden i min indre verden. De tanker og følelser, som har flettet sig sammen på uheldigvis, kan stille og rolig blive løsnet og finde deres rette plads, så de gode ideer og påfund kan komme helt frem i lyset.

21 dages Broderi fortællinger – del 15 – Broderi Mandala

Undervejs i oprydningen kom glemte farver frem, de blev lagt i æsker sammen med de andre kulører og pludselig så jeg nye sammensætninger…tid til pause fra forårs rengøring og tilbage til værkstedsbordet – HURRA!

De nyfundne farver har jeg brugt til at male med – mindfulness i bevægelse!

Hvad er en MANDALA??

Mandala formen er en cirkel med et centrum – en universel form, der symboliserer helhed. Cirklen fyldes op med mønstre – det kan være som en blomst, geometriske mønstre eller religiøse motiver. Det en kunstform, der har været brugt i årtusinder rundt omkring i forskellige kulturer. I disse år populær som meditative malebøger til både børn og voksne.

Dagens Mandala er lavet i et enkelt motiv og der er kun brugt kædesting samt en lille forsamling franske knuder i midten. Mulighederne er uendelige og jeg ved at der kommer mange flere Broderi Mandala’er fra Brodøsens værksted. Men nu skal der vindes mere garn op inden forårs rengørings motivation fordufter….!

Lær at sy dine egne mandala'er i min online program lige her

Mindful Embroidery Masterclass: Mindful Embroidery Masterclass - DK