Et kig i kuplen

Klassisk Kreativt Broderi - Kuppel instalation

– er blevet til Broderi Skulptur i montre!

21 dage med Broderi fortællinger del 16 – Broderi Formgivning.

Kig ned, Kig op…der er så mange spændende detaljer rundt omkring, hvis blot blikket flyttes lidt fra den almindelige horisont.

På min tur til Roskilde Domkirke for et par uger siden, da kiggede jeg 360grader hele vejen rundt i kirkens rum. Der var(og er stadig) så mange skulpturelle former i hvert eneste hjørne og gravkammer, så det var en fryd for øjet.

Jeg blev betaget af kuplen i et af rummene. Alt lavet hvidt i hvidt, så enkelt og fint at der blev helt stille inden i mig.

Denne form har jeg ladet være dagens inspiration til stor fornøjelse for Brodøsen. Der er blevet leget med 3D effekt i delikat silke sat sammen med filt og monteret i glas montre. Billed serien viser, hvordan formen har udviklet sig. Nu skal den stå og “modne” lidt imens jeg beslutter mig for de afsluttende detaljer.

At give slip på formler og rette vinkler giver kreativiteten frit løb…og for mig handler broderiet om at bevæge sig ind i det kreative rum for her kan magien slå sig løs!