Kunderne har ALTID ret…
Så når Brodøsens følgere, eller ihvertfald 2 af dem, ser MAD i broderierne:
Flødeskum
Softice
Marengs
Ål i gele
for bare at nogle af kommentarerne, må der gribes til handling…
21 dage med Broderi fortællinger – del 18
– Kyskager til Prinsesse sukkersød!
Dagens inspiration er lyserøde sprøde kyskager, som dem, der var på kaffebordet hos min Farmor. Kyskager sammen med kiksekage og rutebiler…sukker med sukker på – det var tider for børn og barnlige sjæle.
Min ide var at lave tre kyskager i silke og sætte dem sammen til EN pompøs halskæde. Men undervejs i processen, virkede det pludselig klumpet med tre kyskager på stribe istedet for elegant og det går bare slet ikke her i mit romantiske univers.
Derfor er det blevet til en enkelt kyskage drysset med det fineste sukker glitter hele vejen rundt.
Selve kysset er lavet i silkeorganza med metal tråde, det gør udtrykket let og delikat samtidig med at stoffet fanger lyset i glimt.
Hvad med de to andre, tænker du måske?….De skal laves til kyskage brocher, som kan pynte på jakken, kjolen eller…??
Halskæden er nu klar til at blive vist frem i verden og sprede glæde
Categories
- Nyheder (12)
- Broderi fortællinger (94)
- Tanker midt i en forandrings tid (30)
- Eventyrlig broderi med Nattergalen (10)
- Eventyrlige broderi med den lille havfrue (13)
- 21 dage med broderi fortællinger (18)
- Brodøsens sommerpostkort (13)
- Broderi stilleben (16)
- Brodøsens julefortællinger (10)
- Postkort fra Brodøsen (4)
- Kristendom og Kreativitet (1)
- Craft-psykologi og æstetiske læreprocesser (3)