Fra Tango til Kædesting – helt uden skabelon!

Klassisk Kreativt Broderi - Tango Broderi


For 5 år siden mødte jeg tangoen og anede ikke, at denne dans ville ændre hele mit liv og verden.

Dansen slog i første omgang benene væk under mig, som en stormfuld forelskelse, for derefter at sætte mig i mesterlære.
Jeg skulle lære kunsten at navigere i kaos.

Som start begyndte jeg at få kontakt mellem hjerne og hjerte, både til mig selv og til mine dansepartnere – en stor oplevelse når alt indtil da havde taget udgangspunkt fra hjerne til forstand uden megen kropsfornemmelse.

Dernæst kom danseteknikkerne og det er dem, der er interessante i forhold til dette broderiet.

1: Øvelse i at holde min egen akse og balance, turde stå i mit eget lys.

2: Tillid til at have kropskontakt og mental kontakt til et andet menneske og stole på han/hun passer på mig gennem hele dansen.

3: Øvelse i kunsten at stå på egne ben og gå baglæns. Total mindfulness øvelse i at have fokus på hvert eneste trin med jordforbindelse og forbindelse til alle kroppens fibre.

4: Træning i de basale tango frekevenser og trin kombination for så at BRYDE DET HELE OP I ATOMER OG SÆTTE DEM SAMMEN PÅ NY!

Det er humlen ved den originale argentinske tango:

at improvisere fra start til slut

Dermed bliver dansen ny hver eneste gang og fortællingen mellem de to dansende kendes først, når musikken rinder ud.

DET er top svært, når jeg og mange andre er opvokset med skemaer, tabeller og skabeloner.
Det kræver en særlig form for mod at bryde ud af dette mønster også lave sine egne.

Jeg har lært (og øver mig stadig) ved at tage 100-vis af begynder timer – jeg elsker at øve basis trin, balance og connection. For dernæst at rejse til Buenos Aires og få livsnerven fra de argentinske dansere – energien er helt særlig, på godt og ondt!

Der er mange egoer i tangoen, det er en dans der får det bedste og værste frem i folk. MEN dansen har noget helt magisk over sig uanset hvor mange egoer og intriger der er, så smelter danserne sammen til EN STOR HELHED på dansegulvet.

Det er cirkler på cirkler…..

  • Første cirkel – vores egen akse omkring rygsøjlen som vi drejer omkring,
  • Anden cirkel – dannes med vores dansepartner, vi bliver til et væsen med 4 ben,
  • Trejde cirkel – danseretningen, vi danser i en cirkel mod urets retning,
  • Fjerde cirkel – flere danse baner ( se det evt som en racerbane),
  • Femte cirkel – når danseparrene holder deres plads og skaber EN HELHED,
  • Sjette cirkel – når alt dette passer til musikens rytme.

Hvad har tangoen så med kædesting at gøre?

Jeg har fået tangoens “leveregler” helt ind i mit system, fysisk – mentalt – sjæleligt. Så da jeg genoptog mit håndværk efter mange års pause blev det med disse “leveregler” som udgangspunkt.

At øve og bruge mine basis syteknikker, bryde dem op til atomer og sætte dem sammen ved at improvisere fra gang til gang.

At finde og holde min egen balance, stå i mit eget lys.

At arbejde med både krop, sind og sjæl i en form for mindfulness i praksis

Det er her og med disse redskaber min magi får lov til at bryde igennem. Og det sker næsten altid at ideen i mit hoved eller på skitseblokken ændrer sig undervejs – lige som tangoen.

Jeg giver slip på skabelonerne og de gængse broderimetoder for at udforske og finde min HELHED!

Broderiets muligheder er jeg vild med, det har du sikkert gættet. Men jeg er faktisk endnu mere vild med at lære dig basis teknikkerne, så du får lyst til at komme igang med dette håndværk på din måde.

  online broderi undervisning

Vi ses et sted i broderiets verden, Kærligst Brodøsen