Duften af Dansk Sommer
Kender du det når sanserne fortæller dig historier og følelser fra gode sommer øjeblikke?
Duften af varmt græs og hyben blandet sammen med den salte havluft og kaffe fra termokanden…det åbner op for skuffen af strandminder som barn og nu som voksen med børn.
Sådan sad jeg den anden dag og indsnusede disse dufte.
Jeg lukkede øjnene og lyttede til vandets pludren, mågernes skrig og børns hvin, når de løb igennem de kolde bølger.
Ahhhh, det er sommer og ren nydelse!
Jeg åbnede igen øjnene og tog snapshot af alle de smukke motiver omkring mig til mit indre fotoalbum.
Båden der lå oppe på stranden
Sivene der bøjede sig efter vinden
Det blå vand der altid er i live
De farverige hybenroser
Jeg elsker det og gemmer alle glædespekterets følelser i mit indre.
I dagens postkort er det hele samlet – sting for sting – og jeg kan genkalde sommerdage ved vandet blot med et enkelt blik.
Broderi er KREATIVT mindfulness, hvor du gennem arbejdets fordybelse kan være til stede i nuet og samtidig nyde minderne….skal du med igennem den magiske port til broderiets univers, så følg stien her:
Mindful Embroidery Masterclass - online broderi undervisning
Vi ses et sted i broderiets verden, Kærligst Brodøsen
Categories
- Nyheder (12)
- Broderi fortællinger (94)
- Tanker midt i en forandrings tid (30)
- Eventyrlig broderi med Nattergalen (10)
- Eventyrlige broderi med den lille havfrue (13)
- 21 dage med broderi fortællinger (18)
- Brodøsens sommerpostkort (13)
- Broderi stilleben (16)
- Brodøsens julefortællinger (10)
- Postkort fra Brodøsen (4)
- Kristendom og Kreativitet (1)
- Craft-psykologi og æstetiske læreprocesser (3)