Brodøsen går under jorden, vil du med?

20108251_1494536403946602_5231115850911583847_n

Indgangen er lille og næsten usynlig i det smukt bakkede landskab, dog er er ingen fare for at gå forkert, når man som jeg er iført turist rygsæk og kamera og blot følger skilteskovens pile.

Inden turen går ned finder jeg en solplet og suger lidt varme til mig imens øjnene tager 100vis af billeder af Ådalen og Rebildbakker på modsatte side. Det er klogt at blive ladt op som en anden solcelle, for nu, hvor det går svagt ned af en smal tunnel, bliver det køligere og køligere, helt præcis 8 grader!

Jeg er på tur til Tingbæk Kalkminer i Himmerland.

Minen er stor når først man er inde. Der er højt til loftet og fyldt med side grotter, min familie og jeg var alene derinde, så stilheden blev kun afbrudt af vores snak og lyden af rislende kilder, der strømmer igennem kalklagene omkring os.

I mange af grotterne er der udstillet små og store gipsfigurer af Anders Bundgaard. Helt specielt at se dem oplyst fra forskellige vinkler og med minen som kulisse. Den rå natur vs. de forarbejdede og slebne skulpturer – virkelig flot!

Jeg blev på turen optaget af væggenes ujævne struktur og af de mange nuancer af den hvide kalk. Forskellige steder bliver kalken gennembrudt af flint og det gør kontrasterne endnu mere markant.

Kontraster og råheden er inspiration til dagens Sommerpostkort.

Broderiet er lavet i et miks af:
• Uldgarn
• Silke
• Tyl
• Jutegarn
• Skind
• Bomuldsgarn
• Karteflor

Ideen bag er at få et råt grafisk udtryk og en ujævn overflade frem selv på et miniature billede.

Broderi kan både bruges til det feminine og elegante udtryk samt til det rå og maskuline. Teknikkerne er de samme, fantasi og materialevalg gør forskellen.

Jeg har lavet et online undervisningsprogram, hvor du kan lære mine favorit broderisting og derefter selv gå igang med at lave pynt på tøj, tasker eller tekstile billeder.

Hvordan? Følg indgangen til den kreative grotte her:

Klassisk Kreativt Broderi Klassisk Kreativt Broderi Klassisk Kreativt Broderi Klassisk Kreativt Broderi Klassisk Kreativt Broderi