KAFFEPAUSE - inden anden runde på Børglum Kloster.

0091bad9-2142-4336-bc8d-9591bc285e48

 

Efter en intensiv sanse oplevelse rundt på stedet faste og skiftende udstillinger, ja så falder en god kop kaffe og hjemmebagt kringle på et godt sted, nemlig hos mig!

Når så kaffen og kagen samtidig bliver serveret med ægte smil og venlighed mens jeg kan sidde i en solfyldt krog med den prægtigste udsigt ud over landskabet, er jeg i mit helt rette sommerstemnings element ☀️

Med hovedet fyldt af billeder, tanker og historier fra fordumstid, griflede jeg de nye ideer ned i min notesbog, pennen kunne nærmest ikke følge med al den inspiration, der var kommet indenbords.

  • Det imponerende gen-broderet Bayeux-tapet,
  • en historisk dragtudstilling
  • og stedets dramatiske historie blot for at nævne lidt.

Da kaffekoppen var tømt og notesbogen fuld, gik jeg en hurtig runde igennem alle herlighederne igen for at få så mange detaljer med hjem som muligt. (Jeg er jo ikke nordjyde for ingenting - så meget for pengene som muligt ;-) )

Sluttelig gik jeg ind i stedets domkirke og blev betaget af de smukke træ-udsnit, der pryder både alteret, herskabspladserne og især rundt om døbefonten.

Stilen er BAROK og det passer vældig godt til Brodøsens smag for OVERDÅDIGHED uden begrænsninger. (Jeg har aldrig rigtig forstået konceptet Simple Living 😂)

Dagens Sommerpostkort er med inspiration fra den enkle, men alligevel pompøse hvide blomst på himmelblå baggrund.

Jeg har arbejdet med silke både som:

  • applikation, 
  • stofstrimler til at dekorere med
  • nedlagt syning
  • i blomstermidten

Franske knuder og perler danner baggrund og rammen omkring blomsten.

Børglum Kloster er fyldt med detaljer og finurligheder, jeg skal helt sikkert snart på udflugt dertil igen og fyldes op med meget mere inspiration. 
Måske til en hel broderi serie? 
Det må tiden vise...!

Indtil da brodere jeg videre på livet lyst, der er stadig mange ideer i min notesbog til både sommerpostkort og eventyrbroderi.