Lær Kreativ Mindfulness Med Sanseligt Broderi

Længes du efter kreativitet og tid til mindfulness i hverdagen?

At fortælle historier med broderi er at binde bånd imellem hurtige snapshots fra livet og et tidskrævende håndværk.

Det er i dette kreative rum skaberlysten og nytænkning kan få lov at spire, vokse og blomstre. 
Sting for sting - ord for ord!

På min sommerferie rundt i danmark knipsede jeg løs med kameraet for at fange de særlige øjeblikke med

  • børnene, der fjollede rundt på stranden
  • detaljerne på bygninger eller i naturen, som jeg fandt særlig skønne
  • eller blot en stemning som når himmel og hav går i et eller en betagende udsigt over det danske landskab.


Disse øjeblikke fanges som hurtige snapshots, og ligger nu blandt alle de andre 100vis af billeder på mobilen. For minderne ikke skulle gå i glemmebogen har jeg brugt dem som inspiration til broderipostkort.

Når jeg så sidder med nål og tråd, åbnes døren til mit helt særlige åndehul af kreativitet, et sted hvor tiden nærmest går i står gennem arbejdet.
I denne tidslomme føler jeg mig vægtløs og får fornemmelsen af være til stede i nuet og særlig nærværende, det er mindfulness i bevægelse.  

Jeg vil gerne inspirere dig til at åbne døren til dit KREATIVE RUM og bruge BRODERIET som værktøj til at finde ro og nærvær i hverdagen.

Broderi er for alle og gennem få enkle teknikker kan du med din fantasi og opfindsomhed skabe dit poetiske og sanselig univers med broderi.

.

Linket her fører dig videre til mit online broderi program, hvor du kan lære kunsten at være mindfull med nål og tråd....

online broderi

Den lille film viser min sommerferie fra inspiration til broderi. 
Der er små og store fortællinger omkring os hvert øjeblik, gennem broderi bliver minderne, tankerne og oplevelserne nydt endnu engang gennem knuder, sting og perler...