Tiden er knap, men du kan stadig nå det....

49946895_960622524131567_3355693403319828480_n

Kan du huske dengang i 80'erne da Bamse var en tur på planeten Joakim og gik rundt og talte med dyret Forlæns & Baglæns og manden/drengen Arthur kom forbi og sang sin sang med ordene:
"Jeg har lynende travlt, men jeg tar' det med ro
- fantasi fantasi fantasien er go!"

Sangen kom frem fra gemmerne på min indre harddisk her til morgen, men jeg piskede rundt og prøvede at ordne 1000 ting på én og samme tid. Selvom jeg har det kvindelige talent for multitasking, er der alligevel grænser for, hvor meget der kan laves uden stemningen bliver lidt for hektisk og humøret dalende i en trist nedadgående spiral! Kender du det fænomen???

Nå, men jeg gik så fra at være oppe nær det røde felt til at få små nynnende rundt med Arthurs strofe sat på repeat...jeg har lynende travlt, men jeg tar det med ro....fantasien....

SELVFØLGELIG  
FANTASIEN

Hvordan kunne jeg glemme det?

Når alle gøremål hastes igennem, fordi tiden går for hurtigt eller der er for mange ting på dagsordenen, så forsvinder FANTASIEN og LEGEN, og lidt efter lidt bliver hverdagen mere eller mindre leverpostej farvet og trist som en grå efterårsdag!!

Hvem er bedst til bruge FANTASIEN og LEGEN??

Mit første input er børn og barnlige sjæle, for dem falder det helt naturligt at gå legende til værks, uden begrænsninger og dybere formål end at sætte fantasien fri og se hvad der sker.

Så derfor mine damer,
tag dit indre barn i hånden,
kom til online broderi workshop,
find fantasien og legen frem,
lad roen indfinde sig!