Nytårsforsæt #2 -Skriv, Dans og Broder Poetiske fortællinger fra hjertet

9bcd41cb-da07-4d29-ab4b-3e609a82788a

Hvilke bøger, film eller teaterstykker husker du bedst?

Det er lidt et ledende spørgsmål, for jeg vil såmænd gerne høre en rungende sætning:

"De gode fortællinger"

Der er nemlig noget særligt, når historierne er velskrevne eller vel fortalte, når ord og sætninger beskriver oplevelser og følelser, vi hver især kender fra vores eget liv.
Det kan være de sjove og grinagtige komedier, hvor vi får ondt i maven af grin.
Eller de mere sørgmodige, der rammer dybt i hjertet og pludselig så vores egne minder kommer frem fra gemmerne og tårerne triller ned af kinderne som et ustoppelig vandfald.

Vi har alle hver vores historier, der er værd at fortælle.
Måske skal de kun fortælles til de allernærmeste måske spredes for alle verdenshjørner, det ved du som dit livs egen hovedperson. 

Ved et årsskifte stopper mange, mig selv inklusiv, op for at tænke på historierne gennem et helt år. Det kan virke fuldstændig uoverskueligt, så derfor nytårsfortsæt #2
Skriv, Dans og Broder Poetiske fortællinger fra hjertet!


Lidt hver dag er min tanke, stoppe op og være opmærksom på de små øjeblikke, der rummer noget vigtigt.

SKRIV
Jeg er vild med notesbøger, har temmelig mange hyldemeter fyldt.
Én til gode ideer (dem kan jeg faktisk snart sælge af i metermål!),
Én til mine helt personlige tanker og følelser, når de er skrevet ned fylder de ikke mere i vrimlen,
Én til drømme og  visioner. Livet er en lang bevægelse med nye tiltag og mål, når jeg sætter ord på dem kan jeg efter et stykke tid gå tilbage og læse om jeg har fulgt min intention eller er på afveje.

Jeg kan på det varmeste anbefale dig at købe en stak hæfter og bruge 20min om dagen på at skrive, bare skriv fra hjertet, det er en skøn måde til reflektion over livet lige her og nu.

DANS
Vild med dans, ja det er jeg også.
Måske du allerede ved det, men Tangoen står mit hjerte ganske nær!
Skønheden og magien i den argentinske tango er for mig de fortællinger og historier der udveksles mellem de dansene undervejs. Det er fortællinger, anekdoter og følelser, der beskrives gennem musikken og kroppenes energi. 
Tro mig, her kan alt blive sat på spidsen
temperament,
længsel,
omsorg,
hengivelse,
sorg,
kærlighed,
jalousi,

Når aftenens danse er omme, så er krop og sind fyldt med fornyet lethed og endorfiner - det er MAGI!

BRODER
Skabelsefortællinger, nøglen er kreativitet - kort og godt!
For mig er det ene kreative håndværk ligeså vigtigt som det andet, min passion er broderi.
Pointen er, at hver gang du og jeg går igang med at kreere, så er det en skabelsesproces med sin helt egen historie som sættes igang.
Farverne, mønstrene og materialerne kombineres forskelligt alt efter hvilken stemning og udtryk skaberen ønsker.
Det er historier om skønhed, mørke, ubehag, geometri, dyr, mennesker - listen er meterlang - vi hver især fortolker, skaber og beskriver for omverdenen.
Et billede, en skulptur en overflade kan sige meget mere end 1000 ord!

Jeg glæder mig til at fylde 2018 op med nye poetiske broderi fortællinger og dele min inspiration og processer med dig.

Kan du ikke vente med at komme igang, så er mit online program med mine favorit broderi teknikker en oplagt mulighed for dig. Læs mere på linket her:



online broderi