💫Skribenten & Brodøsen 💫

949fbfc8-51ac-407f-81c1-02634de4202b

På en halvkold tidlig forårsdag for et par år siden, da sad jeg dybt i min bløde sofa pakket godt ind i selvstrikkede tæpper med computeren i skødet og surfede rundt på de sociale medier. Noget af det skønne med online arbejdet er, at man som jeg kan sidde nærmest i nattøj og stadig ha' forretningshatten på :-) 

Midt i en kaffeslurk sagde det 'pling' du har modtaget en ny besked på Linkedin. Kaffen kom i den rigtige hals og jeg læste nysgerrigt beskeden fra en ukendt kvinde.

Kvinden er Julie, hun er selv en særdeles kreativ person.
Hurtigt blev der skabt en helt særlige forbindelse på tværs af både et Stort- og Lillebælt. 

Efter flere beskeder på kryds og tværs i det online forum, mødtes vi over fysisk kop kaffe på en solbeskinnet café midt i København.
Det blev en snak i lange baner om livsdrømme og passioner, for her havde jeg mødt en person med lige så stor interesse for både broderi og eventyr som jeg selv, og tro mig ordene flød imellem os imens timerne fløj afsted og solen forsvandt bag en bygning.

Samtaler blev til samarbejde, for det gik med ét op for os, at med kombinationen af hver vores talenter og faglighed, kunne vi skabe en bog helt anderledes fra det verdenen endnu havde set.

Og sådan startede bogprojektet *The little Mermaid - Creativity Flow & Mindfulness Training*

Ord for ord
&
Sting for sting


H.C. Andersens gode gamle eventyr blev oversat på smukkeste og poetiske vis af Julie og jeg kreerede sanselige og nyskabende broderier til fortællingen.

Som i alle gode eventyr møder helte og heltinder alverdens underligheder og udfordringer undervejs på rejsen, det er ligesom det historierne går ud på..

Sådan var det også for os i skabelsen af bogen.
Lige midt i øjeblikket, hvor heksen aka modstanden dukkede op, kunne frygten i første omgang gøre for eksempel en Brodøse særdeles magtesløs og uhandlekraftig indtil en ukendt kilde af mod fandt vej sammen med nye muligheder og løsninger. Da først rejsen var lakket mod ende virkede alle stenene på vejen både små og overkommelige - heldigvis - for på den måde lever lysten til at fortsætte med nye projekter og drømme stadig i bedste velgående :-) 

Som du sikkert ved udkom bogen lige før jul sidste år og vi er stadig vildt stolte og glade for at vise eventyrligheder frem og sprede både budskab og salg fra nord til syd - øst til vest.

I denne uge blev det endelig tid til endnu et inspirerende fysisk møde med Julie i ganske vidunderlige og fortryllende omgivelser.

Her blev brainstormet om fremtidige bøger og konceptudvikling samt talt kreativitet til den helt store guldmedalje. 


Ihh, du milde - hvor er mit hjerte ved at revne af taknemmelighed over, hvordan livets eventyr hele tiden folder sig ud på både forunderlig og magisk vis.

Stor tak til dig, der følger med både her og alle andre steder, det gør en stor forskel for mig og mit arbejde.

Nu er det tid til formiddagskaffen og endnu en tur rundt i den virtuelle verden for en kort stund inden nålene varmes op til dagens broderi.

Rigtig dejlig søndag
Kærligst Karenmaria

Sales page: The little Mermaid

Hvis du mere er til e-bøger, så følg dette link og få straks mulighed for eventyr og broderi

e-bog - the little mermaid


PS: 
Vil bare lige sige, at jeg ELSKER livet i den fysisk verden, men det gør mig nu også ret blød om hjertet at modtage varme ord og tilkendegivelse af bogen som i anmeldelse lige nedenfor...