Livet set i et sort - hvidt perspektiv

_MG_3767 WEB

kontrasternes landskab i sort og hvidt
det er her hvor yderlighederne trives
i og med sin egen forunderlige balance

døden - kulden - mørket
livet - varmen - lyset

livstræet kaster lange skygger
væksten visner i tågens tæthed

dødens forfald
i mennesket
i naturen
i fortællingen

kulde og mørke tager over
tro forandres til tvivl
håb forvandles til sorg
kærlighed ændres til had
liv går tabt

hjertet fyldes med smerte
mismod og ondskab oversvømmer glædens gnist og livslysten

det ser sort ud - og dog…

svagt ude i horisonten blinker en stjerne
et nyt lys blafrer
et glimt af godhed spreder sig som ringe i vandet
og solens livgivende stråler

stråleglans spindes sammen med fornyet mod og en indre skaberkraft
nye frø spirer og frem af mørket
vokser nu uskyldige lyse blomster
planter klar til at sprede skønhed og bryde tungsind og modløshed

bevægelser er sat igang
friskheden sprudler
fantasien vokser
kreativiteten folder sine vinger ud på ny

…….

Modsætningerne og yderpunkterne, dem møder vi vist alle i livet - jeg er sikker på at det er en del af det at være menneske!

Men måske de især er synlige i fortællingernes verden, hvor der skrues op for kontrasterne for fuld musik og med alle tangenterne i brug.

I mit arbejde med ‘Den lille havfrue’ er modpolerne i den grad sat på spidsen med den naive havfrue-heltinde vs den grufulde havheks som omdrejningspunkter.

Begge centrale personer i fortællingen og med den gode Hr. Andersens beskrivende billedsprog er det let at fatte sympati for den ene og knap så meget for den anden.

I dette dramas spændingsfelt med den skæbnesvanger storm, et trodsig salg af sin stemme for et par ben og en ganske ulykkelig og fatal kærlighed, så findes skønheden stadig i både personerne og omgivelserne.

Det er skønheden jeg som oftets vælger at arbejde med - vi har brug for den, som modvægt til alt det gruopvækkende rundt omkring os - og vupti (more or less) balancen kan genskabes, som en abstrakt form for yin og yang.

Et lille glimt af livets perspektiv mit kunstbroderi foto  SORT HVID KORAL.

Billedet er en del af illustrationerne i eventyrbogen, men kan nu købes seperat som dekoration til dit hjem og måske en påmindelse om skønheden i livets mange kontraster.

I taknemmelighed for livets evige vidunderlige eventyr Karenmaria

Se hele udvalget af kunstfoto’s her

BRODERI KUNST

og læs mere om eventyrbogen her

BOGEN - THE LITTLE MERMAID

_MG_9280 WEB EXTRAS.jpg