Improvisation og kunsten at navigere i kaos

118403908_10221780701802195_5024026087995447889_n


Vi bor, lever og arbejder i et samfund fuld af systemer med i kasser, rækker og kolonner. Det er ofte en stor hjælp og ret så effektivt.

MEN når vi bevæger os rundt i livets dans som mennesker, så er der altid noget/nogen, som falder udenfor kassen og ikke passer ind i alle de smarte systemer og planer.

Hvad så?

Ja, så må man jo finde på nye veje gennem labyrinten.

Jeg vil vove den påstand, at vi alle her i 2020 mere end én gang har haft brug for at improvisere og arbejde ud fra de forhåndenværende søms princip.

Som kreativ iværksætter byder hver dag på nye udfordringer. Det er ofte både opslidende og demotiverende hele tiden at ramme ind i blindgyder og ha' svært ved at se lyset for enden af tunellen.

Men når først jeg så lige har sundet mig, drukket en kop kaffe, taget en lur eller lydt som
Kaptajn Haddock så er der en indre kraft og viljestyrke, som på forunderlig vis finder en ny rute.

Måske det perfekte netop er i det uperfekte, for her kommer det autentiske til at stå klarest og "billederne" udadtil vil virke oprigtige - at omgivelserne så ser lidt kaotiske ud, tjaa - det er en del af virkeligheden.

Se med i videoen og få indblik og inspiration i min kreative arbejdsproces.


Mindful Embroidery Masterclass: Mindful Embroidery Masterclass - DK