FIASKO......!!!

Titlen skrevet i gylden glitrende guld omringet af svunge ornamenter, var det første mine øjne fangede, da jeg trådte ind i butikken.

Jeg gik målrettet hen mod hylden, fandt en behagelig stol og tog den fine store bog ned i mit skød.
Her sad jeg og bladrede lidt frem og tilbage mellem de tykke halvblanke sider fyldt med ord, billeder og lidt mere guldstøv.

FIASKO - KREATIVITET - SUCCES

Disse tre begreber er omdrejningspunkt for bogens indhold og jeg må indrømme, at lige her hvor jeg befinder mig nu, så rammer det dybt.

FIASKO - noget vi sikkert alle oplever både som privatperson og i arbejdsregi, men meget sjældent taler om.
Og hvorfor skulle vi dog også det her i et samfund, hvor nulfejlskulturen hersker fra børnehaven og fremefter.
I et samfund, hvor vi skal være kreative, innovative og særdeles effektive fra morgen til kvæld gerne syv dage om ugen.

FIASKO - ordet rammer mig lige midt i solar plexus og puster al luften ud af kroppen.
Det er den følelse, som fylder mest i min hverdag og for at komme videre i min healingsproces,
må jeg sætte mig tilrette og kigge i spejlet og mig selv dybt i øjnene.

Hvad gemmer sig inde bag slørene og de mange masker, som er lagt lag på lag?

Hvad er det der gør, at jeg hele tiden laver benspænd for mig selv, så mange af mine drømme aldrig når i mål?

Hvad er det af gamle brugte overbevisninger, som holder mig tilbage fra at folde vingerne ud og flyve højt og frit?

Jeg sidder stille, trækker vejret dybt og kigger ind i mit indre.
Der går lidt uden noget sker - jeg fortsætter de dybe lange vejrtrækninger og langsomt begynder det at boble frem med ord, tanker og følelser, som har været holdt nede og gemt af vejen, imens jeg har hvirvlet rundt i mit selvskabte hamsterhjul.

Hovedoverskriften er FRYGT

• Frygten for at fejle og dermed ikke få succes
• Frygten for at miste mit livsværk og det jeg har kært
• Frygten for at stå ved den jeg er og dermed ikke passe ind i normen 
• Frygten for kaos og at miste det totale overblik
• Frygten for ikke at leve op til forventningerne og standarderne 
• Frygten for at bryde de sidste grænser og følge drømmene 300%
  
  Al den frygt spiser mig op indefra og fylder mig med magtesløshed og håbløshed.
  Jeg bliver utålmodig, sorgfuld og opgivende - hvordan skal det gå og vil det gå?
  Facaden krakelerer og min kraft forsvinder - tilbage er kun frygten og udmattelsen!
  
  Næste skridt er at gå et hak dybere ind i mørket. 
  Lade tårnet vælte til kun de stærkeste vægge og bjælker står tilbage.
  Fugl Fønix må brænde ned og ud af asken må jeg rejse mig og begynde forfra. 
  Dog på et helt nyt level for alle erfaringerne kan bruges som et godt fundament.
  
  At begive mig ind i det uvisse, hvor sårbarheden er størst, tør jeg kun, fordi der er hjælpsomme folk omkring mig. Gode varme kærlige mennesker, som holder om mig og holder et rum, hvor det dybe arbejde i mindsettet og helt ned i kroppens nervesystem kan sættes igang.
  Her er jeg tryg og kan starte forandringen fyldt med tillid til processen.
  
  Tilbage til bogen, det er spændende læsning og en særlig befrielse at få indblik i, hvordan andre folk fra forskellige professioner åbent tør beskrive deres forhold til FIASKO. 
  Begrebet ændrer sig side for side hos mig fra at være negativ ladet til at være en mere naturlig del af den menneskelige kreative arbejds og læringsproces. 
  
  Når vi oplever en fiasko, kan det være en målestok for, at nu har vi sprængt grænserne og nået ud på dybt vand, men herfra er det muligt at hoppe lidt højere (når skoene lige har hængt til tørre ;-) ) og i den grad være nyskabende. Det er også i dette ophold mellem to stadier, vi har muligheden for at finde løsninger på noget som endnu ikke er der, måske med mere autentisitet end før da vi har mærket smerterne og sorgen?!
  Måske hører fiasko og succes sammen som dag og nat, det ene kan ikke undvære det andet, men som helhed kan kreativiteten få lov at spire frem, hvis vi kan rumme og balancere de to poler?!
  
  Mit arbejde fortsætter med læsning, samtaler, bevægelse og forløsning.
  Hver dag sker der lidt og så kan jeg vende tilbage som kunstnerinden på billedet. 
  En kvinde med et glimt i øjet - et smil i ansigtet der sætter sin hat, som hun vil i sit rette element!
  
  I taknemmelighed, Karenmaria