De forbudte sting

131059218_212772967081560_1266668505252492810_n

Kan du huske den romantiske komedie
"Strictly Ballroom - de forbudte trin" fra 90'erne?


Filmen hvori hele persongalleriet er sat lidt på spidsen,
*udpræget og end kende for solariebrune
*kraftigt sminket i 80'er farver og med kostumer ligeså kulørte
*virkelig afbleget hår, og for kvindernes vedkommen med pandehåret touperet op i en vifte og fyldt med glinsende hårlak
*lidt for hysteriske med at holde sig indenfor de faste rammer

Dansen er selvfølgelig omdrejningspunktet i filmen og plottet er, om de unge dansere må opfinde og udvikle deres egne trin eller skal holde sig striks til de gamle konservative metoder....!!! 

Trin, dans og improvisation - det kender jeg på og fra egen krop,
når jeg begejstret bevæger mig ud på et dansegulv med argentinske tangotoner.
(Det er dog fuldstændigt umuligt i disse tider...men tangoerne kommer igen ;-) )

Denne dans er nemlig den ultimative form i at kunne navigere i kaos, finde jordforbindelse, få kropskontakt og lade sig rive med af de improviserede dansetrin.

Tangoen handler grundlæggende om, at lære basic trin og kombinationer,
for så at bryde det hele op og komponere noget nyt.

At turde kaste faste rutiner og strukturer over bord og gå i kast med at genopfinde dansen på ny igen og igen. Det gør hver tango unik og som et lille eventyr i den store samlede fortælling.

Der skal bruges en god portion teknik og øvelse i "værktøjskassen" men herfra kan fantasien og kreativiteten så gå hånd i hånd afsted til og forme en ny dans. Det er den uendelige historie om igen, for til næste nummer starter det hele forfra.

De forbudte trin og tango, hvad i alverden har det med broderi at gøre??

Jo, ser du.....

Mit broderi fik fornyet liv og udviklede sig sting for sting efter jeg begyndte at danse.
Det var her jeg for alvor opdagede det vidunderlige og nærmest magiske i at bevæge sig udenfor faste (og måske fastlåste) arbejdsmetoder.

Med en ny tilgang til at bryde mine vante broderimønstre op og virkelig give mig selv lov til at
lege - eksperimentere - udforske og sætte sammen på ny.
Da kom der strejf af fortryllelse og wow-effekt ind i kreationerne.


De forbudte sting - et nyt online program til dig der både vil lære lækre broderiteknikker og at sætte dem sammen på nye og egne måder.

Det er min vision for dette program - at lære DIG glæden ved at arbejde både klassisk og kreativt med det gode ædle broderi håndværk 

Er du klar til at blive budt op til nålenes dans??

Følg linket og læs mere om, hvordan du kommer igang lige nu og her.

De forbudte sting - online broderiprogram


Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i det kreative rum med højt til loftet og bløde tangotoner.
Kærlig hilsen Karenmaria 

PS: Filmen "De forbudte trin" kan anbefales til at løfte humøret her i vintermørket.
Du kan finde den på filmstriben, god fornøjelse!