Oplev en helt fantastisk følelse af frihed, når kreativiteten slippes løs...
Jeg ved ikke med dig, men imorgen bliver en festdag, når 2020 endelig kan afrundes..!
2020 - året, hvor vi alle på den ene eller anden eller flere måder har mærket,
hvordan den frihed vi normalt tager for givet er blevet opslugt af
nedlukning, afstand, forsamlingsforbud, sprit og restriktioner i en lang lind strøm.
Alle omvæltningerne har som små slag med tryllestaven vist os, hvad vi plejer nyder og nu måske mangler i hverdagen.
Det jeg længes allermest efter er at bevæge mig ud i byen og mødes med alverdens relationer på kryds og tværs
bare fordi det er både sjovt og berigende.
Og så er der jo selvfølgelig DANSEN!
Som du måske ved, så ELSKER jeg at danse tango.
At gå fra den ene skønne favn til den anden på de bonede gulve iført farverige kjoler og opsat hår.
Det har nærmest været en umulighed, dog har der været glimtvis af uforglemmelige trin til tonerne om ulykkelig kærlighed (tangoer handler oftets om tab, længsel, jalousi og fortabte kærlighedshistorier)- i et trygt og absolut skønt varmt favntag!
Men nu er der lukket og slukket igen...
møderne med levende mennesker må vente ligesom de høje dansesko, der tripper i tasken.
Men intet er jo aldrig så skidt så det ikke er godt for noget
- det gamle og til tider slidte ordsprog passer stadig.
For selvom jeg til tider føler mig fastlåst og indeklemt i denne tid,
så er der én ting som ALDRIG kan holdes nede, inde, tilbage eller gemmes.
KREATIVITETEN, den kan ALTID folde sine vinger ud og flyve rundt både i by og på land - højt og lavt.
KREATIVITETEN, den dukker op selv de mørkeste og tungsindige steder som lys og små blomsterspirer.
KREATIVITETEN, den lever og overlever i både børn og voksne, altid klar til leg og udfoldelse.
KREATIVITETEN, den finder vej og måske især i krisetider, så vi kan vende bøtten og tænke nyt.
KREATIVITETEN, den overrasker gang på gang - også mig - med sin sprudlende kraft og saft.
KREATIVITETEN, den flytter bjerge - store som små - både som humør bombe og skabende iver.
Det er i arbejdet med silketråd og stof, at fastlåstheden i kroppen, tankevrimlen og humøret kan løsnes.
Her er ingen form for gyldent fuglebur eller bånd, som kan holde min fantasi og skabertrang tilbage.
Frihed - at føle mig fri som fuglen, det er noget af det allervigtigste i mit kreative arbejde....
og det er netop den følelse og de oplevelser af fantasifuld skaberlyst og glæde jeg gerne vil give videre til dig.
Så fat mod, kridt danseskoene aka nål & tråd og træd ud i "De forbudte string"
De forbudte sting - online broderi program
Rigtig godt nytår, må det fyldes med glæde og festlig kreativitet
Kærligst Karenmaria
Categories
- Nyheder (12)
- Broderi fortællinger (94)
- Tanker midt i en forandrings tid (30)
- Eventyrlig broderi med Nattergalen (10)
- Eventyrlige broderi med den lille havfrue (13)
- 21 dage med broderi fortællinger (18)
- Brodøsens sommerpostkort (13)
- Broderi stilleben (16)
- Brodøsens julefortællinger (10)
- Postkort fra Brodøsen (4)
- Kristendom og Kreativitet (1)
- Craft-psykologi og æstetiske læreprocesser (3)
- Papir Pynt i genbrugsmaterialer (1)