Hvem vil være Brodøse Millionøse?? Der er sikker gevinst HVER gang ;-)

_DSC0595

Jeg har i mine yngre dage været gift med en statistiker, og har dermed hørt en del om sandsynligheden for at vinde i lotto. Jeg kan ikke rigtig huske, hvor lille chancen er for at vinde...men den er vel nærmest lig nul!

 
Vi var sågar engang på en rejse indlogeret på et Casino hotel i Australien. 
I den ene del var en stor gruppe statistikere fra hele verden samlet for at tale om diverse grafer, lagkage diagrammer og del tungere teori.
I den anden del var andre grupper folk samlet og spillede helt utrolig mange penge væk ved de enarmede tyveknægte og rouletterne.

Som knap så dedikeret tal-nørd som alle specialisterne, var det en surrealistisk oplevelse for den skrivende Brodøse at gå fra den ene yderlighed til den anden.
Se hvordan de spillende blev mere og mere stramme i betrækket alt efter hvor mange monetos, der forsvandt ud i det blå eller lytte til børn, som naivt spurgte deres forældre, hvorfor de brugte formuer på ulykkelige kortspil istedet for at de som familie kunne tage på rigtig ferie....


Nå, men vi var jo unge og fulde af forhåbning, og skulle da også lige afprøve teorien ved et af spillebordene. Ganske rigtig teorien passede, gevinsten var i casinoet's favør og ej vores... vi besluttede os hurtigt at købe en god drink i baren istedet for mere gamling:-) 


Nu er penge jo heldigvis ikke alt (selvom det er ganske behageligt at have plus på kontoen) og det er muligt at føle sig som millionøse på mange andre måder....uden at tabe vel at mærke!

Jeg føler mig for eksempel umådelig rig, når det er muligt at begive mig på eventyr med mit kamera enten i byens gader eller derude, hvor kragerne vender og bølgerne slår mod strandkanten.

Her kan jeg gå på opdagelse i alle detaljerne og/eller de store vider.
Øjnene fanger hele tiden noget nyt, som så indlemmes i kameraet til senere nydelse.
Fantasien bliver aktiveret og nye ideer pibler frem i notesbogen eller blot i tankerne.

Skitser og stemningsbilleder former sig senere til nye broderiprojekter OG DET ER HER GEVINSTEN for alvor tikker ind på kontoen.

For ved hvert sting, knude og snoning udspringer der sig en skat af kreativitet og en vidunderlige nærmeste ubeskrivelig følelse af at være skaberen i sit eget lille forunderlige univers.
Jeg sætter selv linierne - udvælger farverne - finder materialerne og kreere sanselige broderier udfra min kiste af syteknikker!


Her midt i mit kreative rum sidder jeg så som en storsmilende MILLIONØSE BRODØSE og vil hjertens gerne invitere dig med til festen!

Byde dig indenfor i dette univers med uendelige boblende muligheder for at brodere egne drømme og skatte,
her får du en kiste med guldkorn (læring - inspiration - guiding) som du kan udvikle til din helt egen personlige form for kreative diamant belagt broderi værker.


Er du klar til at investere i et lod
- jeg lover dig, at gevinsten er der efter blot et par timer ved sybordet!

Bliv Brodøse med millioner af sprudlende ideer lige her


Kærlig hilsen og godt kreativt nytår fra Karenmaria