Lykken er at blive opslugt af en bog, der beskriver ALT det vi mærker i vores krop....

_DSC0795

En cirkel er sluttet
En ny bog gennemlæst
En dybere forståelse er opnået

Det virker stærkt, når EN bog kan beskrive følelserne og glæden ved håndarbejde samtidig med at den giver brændstof til at fortsætte arbejdet og formidlingen af mit felt.

Jeg har de sidste dage siddet med næsen dybt begravet i "Craft Psykologi
- en helt igennem lærerig og spot-on bog skrevet af Anne Kirketerp!

LÆRERIG: fordi bogen som den første på dansk undersøger og beskriver, hvordan craft påvirker os psykologisk set. Samt hvorfor denne viden er særdeles brugbar til sundhedsfremmende trivsel i et samfund med både megen stress og ensomhed.

SPOT-ON: da jeg netop selv gør brug af min kreativitet og broderi som en livline til at
*holde ud
*holde mig igang
*holde mig oppe
*holde ved
i en stress periode.

Mit kreative rum er et åndehul, hvor jeg kan være fordybet i kortere eller længere tid, få følelsen af at glæden stadig findes og holde en pause fra alt det, som ellers fylder af håbløshed og frustationer.

Craft er et værktøj sammen med både et fysisk og psykisk arbejde til at løsne op i krop og sind, så stressen kan afmonteres og livet igen kan flyde mere frit og livgivende!

Bogen kan varmt anbefales til dig som formidler/ underviser i alle former for craft og ønsker lidt mere teori om håndværkets goder. Og til dig som selv er udøvende 'crafter' enten professionelt eller hobby baseret.

Du kan læse mere om bogen her: Craft Psykologi



Dejligt at få udvidet min horisont og sat ord på noget af det kroppen allerede ved.



Hvilket fører mig til at sammen flette mit online program "De Forbudte Sting" med denne vidensbaseret teori.

For min passion og pointe med at lave et undervisningsforløb er netop vokset udfra min egen erfaring om, hvordan broderiet både er mindfulness i praksis og en genial måde til at komme i positiv flow gennem sy-arbejdet på.

Med simple teknikker kan din og andres verden ændres lidt efter lidt med sting og tid til mærkbar nærvær

Du kan få adgang til første video gratis og få blod på tanden til at udforske broderiets glæder her:
JA TAK til gratis video - De Forbudte Sting


God og kreativ dag forude fra Karenmaria