Kan man skabe et overflødighedshorn af simplicity og detaljerede enkeltheder?

_DSC1340

I dette modsatrettede spændingsfelt af overflod og enkelthed ligger en særlig form skønhed og sanselighed.

Og i tilfælde af at du endnu ikke har opdaget det, så er det netop i dette rum jeg ELSKER at udfolde min kreativitet i en uendelighed...!!!

Med enkle teknikker i tidskrævende processer skabes der en mangfoldighed af detaljer og øjeblikke af rigdomme - hverken mere eller mindre. 

Stille & Slow formes karteflor og silkefiber med varmt sæbevand og blide håndbevægelser til et unikt stykke filtet stof.

Det florlette og samtidige cripsy silkeorganza foldes og formes til et nyt tre-dimensionelt udtryk læg efter læg syet med helt enkle sting i langsomt sansende tempo.

Bomuld og silketråd tvindes om nålen til franske knuder - i en stille monoton rytme ligesom vejrtrækningen, der foregår helt af sig selv dag ud og dag ind.

Blomsterne klippes, samles og bindes til en simpel krans, og i gentagelsen af de ens små buketter bliver det samlede udtryk overdådigt pompøst...PLUS når kransen sættes på hovedet, er det nærmest som at være med i et ægte livseventyr!

Gennem det sansende taktile arbejde, hvor hænderne mærker de vidt forskellige materialer såsom:
Uld - silke - bomuld - vand - sæbe - ståltråd - blomster - satinbånd og stoflighed
her styrkes oplevelsen af vores livgivende følesans og dele af nervesystemet aktiveres positivt.
Kroppen og hjernen oplever et flow og en lykkestrøm gennem arbejdet og samtidig er jeg sikker på, at også det æstetiske udtryk - små detaljer af skønhed og luksus gør noget særligt godt for synssansen.

Og hvad kan denne sammensætning af blomster og broderi så bruges til??

Jeg bruger den helt personligt til at skabe:
-åndehuller af frihed
- tidslommer af fordybelse
- øjebliksbilleder af glæde
Noget som er svært at købe sig til på dåse eller kilopakker, men alt sammen giver det værdi i min hverdag til at fortsætte med de opgaver som er knap så sjove og lystbetonede. 

Kreativiteten er som en vital indsprøjtning af livslyst og nydelse - enkelt - simpelt og alligevel et sanseligt overflødighedshorn!

Kærligst Karenmaria

PS: Mangler du inspiration til selv at komme igang med kreativt broderi, så få adgang til mit online kursus her - første video er gratis.

Gratis video - De Forbudte Sting