Intensitet og sanselighed ved højlys dag!

De uendelige lyse nætter er uundgåeligt aftagende,
det samme er duften af naturens friskhed som på en tidlig forårsdag

I stedet kalder sidste del af sommerens sødme
og med et penselstrøg er glædens farver sat ind i blomsterlandskabet

Alligevel føles det tungt om hjertet - fik jeg mon det hele med fra denne frydefulde sommertid?

Hele min lille verden står stille,
sitrende som det sidste øjeblik inden det brusende regnvand løsnes fra de tunge skyer,
og dog ... bagved det hele findes himlens høje blå lethed stadigvæk

Mit blik flakker rundt,
dansende sammen med det bløde varme eftermiddags lys,
det stopper op og bemærker først nu de betagende berusende blomster

En indre ild blusser op,
jeg lytter og mærker ind i mit inderste,
der hvor drømmene og visionerne holder til
sammen med det uforløste og ugjorte

Hjertet - skaberkraften - min indre stemme
forenes og bryder ud i skønsang - med sprudlende virkelyst og gå-på-mod

Sommeren har indtil nu været vidunderlig, kærlig og utrolig lærerig
- alt er godt

Nu skal de sidste sanselige stunder stor nydes
- alle duftenes lifligheder indsnuses -
og jeg vil lade farverne smelte sammen med intentionerne for fremtiden

Lad det uforløste blive transformeret og forenet med kreativiteten!
Her og nu samlet i et sensommer billede med sansefuldt overflod.

Kærligst Karenmaria