Hvad skal der ske nu, hvor drømmen er bristet midt i hjerternes fest???

_DSC1558

Vi er halvvejs -
halvvejs mod den aften, hvor festlighederne skal fejres sammen med dem vi holder af.

Det er en tid fyldt med forberedelser og en tid hvor forventningerne hele tiden vokser.

Der bydes ind til hyggelig samvær,
med knas, kogler og pynt i alle krogene.
Lysets glæde sættes i stager og tændes i mørket.

Det hele skal klappe og være yderst perfekt - ligesom i bedste eventyrstil.
Gaver pakkes ind og sammen med måske også nogle af de følelser, som helst skal glemmes og forsvinde.

Bag den udsmykkede facade lurer det tilbageholdte.
Og frem fra de dystre rum dukker det uforløste op
… splid og splittelse gør sit indtog og i et uventet øjeblik borer et spyd sig hårdt og brutalt ind i det inderste hjerterum.

Det umådelige fine sprøde følelsesrum krakelere og hjertet går i tusinde stykker.
Smerten er uudholdelig - det der var og skulle være smuldrer mellem hænderne - drømmene opløses i tårerregnen.
Båndet brydes og ind sniger sig frygt og ængstelse - midt i fællesskabet vokser ensomheden frem.

Det er ganske enkelt rædsomt og ulykkeligt at være i denne tilstand, nu hvor tilværelsen skulle være fryd og gammen!
Det føles utænkeligt at bryde ud i jubelsang og munter dans, når trisheden overskygger alt.

Hvad gør man?
Hvad gør du?

Jeg kan forestille mig, at du ligesom jeg har mærket livets kriser på nært hold og måske også mere end én gang?

Hvad gør jeg?

Først og fremmest må jeg overgive mig til utrøsteligheden.
Jeg må give slip på det, der fylder i tankerne og lade sorgen være min healer.

Jeg må finde vejen til min inderste kerne, der hvor alt udspringer fra.
Hos mig er det gennem det kreative arbejde, at jeg får kontakt til grundstammen og kilden.

Mine hænder går nærmest af sig selv igang med at forme bånd og knytte garn til en blomst - måske den yndigste rose?
Broderiets blomsterkrone bliver til mit symbol på, at selv nu i den allermørkeste glansløse tid, da vil det dystre vende.
Solen vil igen bevæge sig højt på himlen, sprede sine stråler og dele sin livskraft med os.

Det gamle og udslidte vil falde fra og gå i forrådelse.
Langsomt vil det formuldes og forvandle sig til en nærende livseliksir til alle de frø, som ligger under de visne blade.

Et sted forude vil der være forening og forsoning i kærlighedens ånd - fugl Føniks vil brænde og opstå på ny.
Frem af asken vil spirerne vokse op og byde på nye oplevelser, visioner, muligheder og glædesstunder.

Livets rejse forsætter forsigtigt og tøvende, men dog fremad med håbets lys til at vise vej.
I første omgang går rejsen tilbage til arbejdsbordet,
hvor skaberlysten igen giver sig i kast med et broderiprojekt.

Du er velkommen til at rejse med til det kreative land.
Turen vil byde på fordybelse, inspiration og vejledning til luksus julepynt skabt med hjertevarme
- Tur-kortet kan købes her

Med ønske om en glædelig søndag fra Karenmaria

 PS: Vil du have en lille forsmag for båndbroderi, så se med i denne video

 

ornament_karenmaria

 

ornament_karenmaria