Den dag fjedrene sprang og tandhjulene gik ud af hak...

Kunstfuglen, du husker nok, at den blev foræret til Kejseren af Kina og bragte fryd og overstadig begejstring hos både Kejser, hoffolk og alle andre, der befandt sig indenfor slottets mure.

Dette betagende mekaniske pragtstykke havde med sin enkle lille melodi nu sunget dag ud og dag ind i mere end fem år. Alle på slottet kunne nynne med, og der var sågar blevet skrevet store værker af vise mænd omkring dette vidunder. Alle havde glemt den ægte nattergal, og det var jo godt det samme, da den var blevet landsforvist efter sin flugt ud af buret og over alverdens plankeværk!

Livet ved hoffet gik sin sædvanlige gang med intriger, festligheder og politik i en skøn sammensurium. Lige til den dag, hvor der midt i kunstfuglens monotone trille lød et uforudsigeligt klik - klank - kluk, og fjedrene sprang og tandhjulene gik ud af hak. Med ét blev der fuldstændig stille i salen, luften nærmest sitrede af forbavselse og forundring. Indtil hoffolkene, der stod tættest på Kejseren og Kunstfuglen, satte i et samlet skrål - "Oh - ihh - åhhh - Kunstfuglen er gået itu!!!"

Nu var gode råd dyre, for hvem kunne redde en mekanisk fugl?

Først blev Kejserens livslæge tilkaldt, men han havde trods alt mest forstand på levende mennesker, og kunne derfor ikke stille meget op.
Så blev kapelmesteren trukket frem til åstedet (for selvom det ikke var et drab, så var episoden dog drabelig og dramatisk!), men han havde kun forstand på traditionelle musikinstrumenter og ej en syngende fugl.
Til sidst blev slottets dygtigste urmager fundet frem fra sit værksted. Han fik med snilde, tålmodighed, de fineste skruetrækkere og andet delikat værktøj lappet den eventyrlige Kunstfugl sammen så godt som muligt.

Men ak og ve den fine spillefugl var blevet særdeles skrøbelig og kunne kun trækkes op ved ganske særlige lejligheder, da ingen og da slet ikke Kejseren ønskede, at den skulle gå hen og blive helt tonløs!

Stemningen på slottet blev fra den dag for alvor forandret. Fra Nattergalens fortryllende sang og efterfølgende Kunstfuglens taktfaste triller var der nu stille. Kejseren blev mere og mere indelukket og trist, så folkene på slottet listede rundt nærmest langs væggene for ikke at lave for megen postyr. Der begyndte at blive snakket i krogene, var Kejseren selv ved at synge på sidste vers? Og hvad ville der så ske med hele Kejseriget og især dem selv?

Endnu engang må jeg lade scenen stå og sætte fortællingen på pause, men frygt ej - fortsættelse følger når næste eventyrbroderi er klar!

Som Brodøse indrømmer jeg blankt, at hvordan indersiden af en kunstfugl ser ud, det aner jeg på ingen måde. Men fantasien kan heldigvis sætte ideer og formgivning igang og som du kan se nedenfor, så er der kommet et skulpturelt broderi til eventyret.

Dyk ned i detaljerne og måske du kan mærke lidt fortryllende vingesus over værket!

/Karenmaria

PS: Hvis du lige skal have genopfrisket det foregående afsnit af Nattergalen, så kan du læse med her