Beruset af blomster og broderier - forårs magien folder sig ud!
Strålende stille solskinsmorgen
tonerne fra fuglenes symfonier er allerede i fuld gang akkompagneret af biernes ustoppelige summen.
Jeg er trillet ud af sengen og står nu indhyllet i kjole, lun trøje og bare tæer i mine træsko med en kop dampende kaffe i hånden
- ahh, hvilken morgenstund!
At stå der nærmest midt i blomsterbedet, med solen varmende stråler på mine kinder og en sand farve fryd for mine øjne
- sikke en hverdags velsignelse!
*Den standhaftige påskerose står og viser sig frem med pomp og pragt
*De stolte ranke perlehyacinter står i små forsamlinger og nikker venligt til hinanden
*Anemonernes delikate fremvisning lyser op som solpletter rundt omkring i bedet
*Påskeblomsterne står som selvlysende lygter og giver blikfang hid og did
*Vibeæggene bevæger sig elegante i luften sådan lidt boheme agtig og verdensfjerne
*Staudernes forskellige sprøde friske grønne blade folder sig ud time for time og giver den smukkeste baggrund scene til alle blomsterne
*En blanding af små-blomster titter frem som smagfulde krydderier imellem alt det andet - de er prikkerne over i'erne.
Jeg sipper til min kaffe og føler mig beruset af dette smukke sanseindtryk - hvert forår kommer denne helt særlige livslyst og glæde frem fra mit indre og ligner til forveksling det samme festfyrværkeri, som naturen i disse dage byder os alle.
Jeg indånder stemningerne ved at bruge tid på at se og nyde livet i blomsterbedet
- helt stille og uden travlhed
- bare være i disse vidunderlige øjeblikke
- lade mit sind suge farverne, duftene, formerne og lydene til sig.
De bliver gemt som værdifulde billeder, der er lige til at finde frem på en regnvejrsdag eller når mørket igen tager over.
Men lige nu - i denne forårstid - da springer livet ud på ny!
Og hvad er mere oplagt end at gribe denne livskraft, forfølge sine drømme og skabe sit helt eget frodige blomsterbed?
Kaffen er drukket og jeg plukker en lille samling af blomsterne, som et levende øjebliksbillede fra denne morgens skønhed. Nu står opsatsen tæt ved mit arbejdsbord og jeg kan bibeholde kraften og energien sammen med dagens gøremål...og hvem ved, måske det hjælper mig på vej til at gøre drømmene til virkelighed....!
Med ønske om en pragtfuld forårsdag til dig,
kh Karenmaria
PS: Drømmer du om at skabe dine egne evighedsblomster med kreativt broderi?
Så kan jeg hjælpe dig på vej med mit online broderiprogram - du kan starte med første sting på rejsen her
Categories
- Nyheder (12)
- Broderi fortællinger (94)
- Tanker midt i en forandrings tid (30)
- Eventyrlig broderi med Nattergalen (10)
- Eventyrlige broderi med den lille havfrue (13)
- 21 dage med broderi fortællinger (18)
- Brodøsens sommerpostkort (13)
- Broderi stilleben (16)
- Brodøsens julefortællinger (10)
- Postkort fra Brodøsen (4)
- Kristendom og Kreativitet (1)
- Craft-psykologi og æstetiske læreprocesser (3)