Hvad giver man Kejseren der har alt???

Måske du selv gennem tiden har stået med håret i postkassen og skulle finde en god gave til manden/faderen/sønnen i dit liv og måtte konstatere, at han havde alt der kunne købes for penge og fantasien derfor blev sat på prøve....
...tænk dig så, hvordan udfordringen har været for en flok hoffolk ansat ved Kejserens hof dengang i eventyrernes tid!

Prøv engang at forestille dig disse forfinede og selvhøjtidelige hoffolk, der havde travlt med at tale både Kejseren og hinanden efter munden, alt imens de småtrippede op og ned af de lange gange med bonede gulve i paladset. Der var stor postyr og ståhej fra kælder til kvist, for der skulle findes en uforglemmelig gave til Kejseren i anledningen af...ja, at han var magthaveren og hoffet gerne ville beholde deres privilegier.

Kejseren levede i et overflødighedshorn af rigdom og kunstskatte. Hans palads var det mest storslåede i hele Østerland. Bygningerne indhyllet i guld og ædelstene og de var både opført og dekoreret med kejserdømmets fineste materialer af de dygtigste håndværkere. Parkerne var fyldt med et væld af sjældne farverige blomster og frodige planter. Her kunne man gå rundt i dagevis og sanse nye varianter i et utal af forskellige havearkitekturer. Alt sammen omgivet af store bjergområder, skove, floder, landbrug og meget mere end noget menneske kunne forestille sig.

Hoffolkene trak sig selv i kimonoærmerne, hev lidt i deres snoede skægspidser (for mændenes vedkommende) og faldt dånede omkuld i ét væk i deres frustrerende håbløshed.
Kort sagt, de anede ikke deres levende råd og snakken tog til!
Midt i deres højlydte kagleri, kom en paladsets lille kokkepiger forbi og hun udbrød: "Nattergalen, kender I den?"

NATTERGALEN?!?

Med ét blev flokken af hoffolk helt stille, så stille at selv en brodøsenål ville kunne høres falde til gulvet. De kiggede forundret på hinanden og deres øjenbryn i de overmalede ansigter røg i vejret. Kunne den lille kokkepige vide noget som de ikke vidste? Og hvor findes en Nattergal?

Kokkepigen var gæv og god, så hun foreslog dem, at de gik med hende langt ud i skoven for at finde Nattergalen og dermed en forunderlig og autentisk gave til Kejseren. Begejstringen blandt hoffolkene ville ingen ende tage og i løbet af en del øjeblikke begav de sig afsted i samlet flok. Det gik over stok og sten, så hurtigt det nu var muligt iført deres små håndbroderede tøfler. For tro det eller ej, hoffolkene havde aldrig sat deres ben udenfor paladset murer. Først gik turen gennem de vældige parker og den kultiverede del af skoven indtil de ankom til den dybe vilde skov, hvor der var stille på en helt naturlig måde. De endte langt om længe ved den dybblå skovsø, som var omgivet af både siv, småbuske og snørklede træer. Kokkepigen bad de svedige hoffolk om at holde inde med deres snak og udråb, for først da vil den lille sangfugl vise sig.

De ventede og ventede - og det var ganske svært for de forfinede hoffolk at bevare tålmodigheden i uvante omgivelser. Men da roen endelig sænkede sig over dem, da hørte de den første blide trille fra Nattergalen. Aldrig havde de lyttet til noget så smukt! Og da fuglen fortsatte med sin fine sang, da følte hver eneste af hoffolkene, at de fik en flyvetur på fantasiens vinger ind i et ægte eventyr!

Med kærlig stemme og blide hænder fik kokkepigen tilkaldt Nattergalen og overtalt den til at komme med til Kejserens palads for at synge i de store smukke sale. Den lille brune og nærmest undseelige fugl havde tillid til kokkepigen og fulgte vips med den brogede flok af hoffolk.

Alle troede, at nu var lykken gjort!

Kejseren ville blive beriget med den bedste gave nogensinde. Hoffolkene ville mærke belønningen for deres troskab. Kokkepigen kunne få lettere hverdag og Nattergalen ville kunne fortsætte sit liv med musik, sang og frihed.
....Men men men, så let går det sjældent i H.C. Andersens eventyr, for det er her al min inspiration kommer fra til både broderi og fortælling.

Du min kære læser må i første omgang selv hoppe op på fantasiens vinger og tage en kort flyvetur frem og tilbage i eventyrverdenen med billederne af en stille Nattergal, indtil næste del af broderifortællingen fortsætter.

Kærligst Karenmaria

karenmaria