Eventyrlige broderi med den lille havfrue

 Jeg har en fætter, ja faktisk flere af slagsen, men én af dem har måske mødt en havfrue, det er næsten ganske vist. Ihvertfald bruger han mange timer under vandet iført iltmaske, svømmefødder, dykkerdragt og sidst men absolut vigtigst et godt kamera.

De danske farvande må efterhånden være svømmet tyndt af min fætter og hans dykker kumpaner, der gennem deres passion for vand og billeder, har og stadig udforsker havets kringelkroge.
Her svømmer de rundt og stiller kameralinsen skarpt på den umåd…

Udsagnet lyder næsten som fra en teenage knægt, (jeg kender selv en af slagsen ;-) ) men når det kommer til at bade i svømmehaller og havets blå bølger, så er det faktisk min stemme der lyder...jeg bader ikke!!

Hvorfor jeg kun når til at soppe maks til anklerne på helt varme sommerdage, ja det er der flere grunde til. Mest af alt fordi verdenshavene er uendelige store og vandet ofte er både koldt og vådt mod mit luksus legeme...

MEN ikke desto mindre så skete der et lille mirakel i det Herre…